Allan Olsen giver sammen med Per Chr. Frost og Nicolai Land koncert på Gl. Estrup 24. november.

Allan Olsen giver sammen med Per Chr. Frost og Nicolai Land koncert på Gl. Estrup 24. november.

Allan Olsen Trio på Gl. Estrup

Musikforeningen TRÅD har entreret med endnu et stort navn til en koncert på Gl. Estrup

Af
Anette Bonde

Allan Olsen og hans to musikervenner, Per Chr. Frost på guitar og Nicolai Land på kontrabas, spiller 24. november i Centralhallen på Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup. Det er Musikforeningen TRÅD, der står bag koncerten.
"Vi har tidligere med stor succes haft besøg af Poul Krebs, Michael Falch og Johnny Madsen til totalt udsolgte koncerter. Denne gang slår vi dørene op til en forrygende aften med den lune nordjyde Allan Olsen og hans to kompagnoner Per Chr. Frost og Nicolai Land," siger formand Gitte Johansen.

At rejse sammen

Nicolai Land kom med i Allan Olsens orkester i '96, og har, blot afløst af Willi Jønsson, været Allan Olsens faste bassist, siden pladen "Jern". Nicolai Land har også spillet med Dalton, Anne Dorte Michelsen og Caroline Henderson.
Den gamle Gnags-guitarist, Per Chr Frost har spillet med Allan Olsen i flere år. Han er en legende blandt guitarister i Danmark, og har de senere år gjort sig bemærket som kapelmester og side-man i utallige konstellationer. Også soloprojekter har han været optaget af, senest den anmelderroste cd "When the time is Right".
Allan Olsen siger om samarbejdet:
"For mig er dét med at spille med nogen først og fremmest afhængigt af, om man kan holde ud at rejse sammen. Det er nemlig dét, man gør, det meste af tiden. Og Per og Nicolai kan jeg godt holde ud – heldigvis har de dårligt råd til ikke at kunne holde mig ud."

Julebuffet

Restaurant "Den Gamle Stald" tilbyder en julebuffet inden koncerten. Både før og efter koncerten spiller Rikke og Mie med band i forhallen.

Publiceret 08 September 2012 09:00