Legetøj er en vigtig del af legen, hvad enten det er hjemmelavet eller købt. Det kendes helt tilbage fra oldtiden, hvor det var af ler og træ. Pressefoto.

Legetøj er en vigtig del af legen, hvad enten det er hjemmelavet eller købt. Det kendes helt tilbage fra oldtiden, hvor det var af ler og træ. Pressefoto.

Skal vi lege?

Der er rundvisning i legens verden i Museum Østjylland i Grenaa

Af
Af Nicole Wolter

Der omsættes i dag for 400 milliarder kroner legetøj på verdensplan, så branchen er i den grad en økonomisk magtfaktor.
Det står selvfølgelig i skærende kontrast til nostalgien, der har det med at indtræde, når man ser et stykke legetøj fra ens egen barndom.
Det er der rigtig god mulighed for, når Museum Østjylland i Grenaa tirsdag 11. september klokken 14-15 tager interesserede med på rundtur i historien om leg og legetøj gennem 150 år.
Museumsbesøgende har kunnet se særudstillingen 'Skal vi lege' hele sommeren, men det er ikke helt det samme som at blive guidet gennem legetøjsuniverset af en, der virkelig ved noget om det udstillede legetøj.
Det er selveste udstillingens tilrettelægger, museumsinspektør Hanne Schaumburg Sørensen, der viser rundt og fortæller om leg og det flotte legetøj, der afspejler både kønsroller, rig og fattig og vores syn på omverdenen og fremmede kulturer.


Praktisk:

Tilmelding til museet på telefon 8712 2600
Gratis adgang

Publiceret 06 September 2012 12:00