Lars Møller (A), formand Kultur og Udvikling, opfordrer nu regeringen til at stramme sig an og sørge for, at bredbåndsforbindelserne i Norddjurs kommer op på samme niveau som i resten af landet.

Lars Møller (A), formand Kultur og Udvikling, opfordrer nu regeringen til at stramme sig an og sørge for, at bredbåndsforbindelserne i Norddjurs kommer op på samme niveau som i resten af landet.

Norddjurs mangler hul igennem

Regeringen har en målsætning om, at alle i Danmark skal have adgang til 100 Mbit/s i 2020, men i Norddjurs er det op ad bakke

Af
Af Lars Norman Thomsen

Det kan godt være, at den nuværende regering har den målsætning, at der i 2020 skal være adgang til bredbåndsforbindelser på mindst 100 Mbit/s download i hele landet, men i Norddjurs er der lang vej til målet, konstaterer Lars Møller (A), formand Kultur og Udvikling.

Det sker på baggrund af en rapport, som udvalget før sommerferien fik smidt på bordet af Center for Netværksplanlægning på Aalborg Universitet, der havde fået i opdrag at analysere bredbåndsforbindelserne i Norddjurs Kommune.

Sakker agterud

“Rapporten viser, at vi har nogle store udfordringer i Norddjurs. Hvis vi for eksempel kigger på Download ved 30 Mbit/s så er dækningen på landsplan 80 procent, medens den kun er 50 procent i Norddjurs, ved 50 Mbit/s 74 procent imod 36 procent og ved 100 Mbit/s 38 procent imod 0 procent, og hvis vi ser på tallene på for Upload, så er de endnu værre,” bemærker udvalgsformanden.

En samfundsopgave

Lars Møller opfordrer regeringen med Ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (A) i spidsen, til at gøre det til en samfundsopgave, at landområderne også sikres den bedste bredbåndsdækning.

“Det skal være sådan, at borgerne er stillet ens, uanset om de bor i København eller Nørager.”
Udvalgsformanden mener, at beslutningen om at etablere fibernet på markedsvilkår skader landdistrikterne, fordi det ikke er profitabelt at dække de tyndtbefolke områder.

“Det har stor betydning for vores erhvervsliv, at vi har en ordentlig bredbåndsdækning, om det så er store eller små virksomheder, eller om de er placeret i byerne eller på landet.”
Lars Møller lover selv at stå på mål for, at Norddjurs Kommune vil være fremme på beatet, hvor kommunen selv kan gøre en forskel.

“Det kan være, at vi igennem udbud af IT til kommunale institutioner sikrer løsninger, som også kan bruges af lokalsamfundet, og at vi lægger pres på de forskellige udbydere, så de ikke glemmer Norddjurs.”
 

 

Ministeren lover bod og bedring “Hvad agter ministeren at gøre for at sikre hele Danmark – herunder eksempelvis virksomheder og landbrug i det såkaldte ”Udkantsdanmark” – effektive og brugbare bredbåndsforbindelser,” spurgte Venstres Preben Bang Henriksen Ministeren for by, bolig og landdistrikter så sent som den 18. juni 2013. Ministeren svarede blandt andet: “Overordnet har regeringen den målsætning, at der i 2020 skal være adgang til bredbåndsforbindelserpå mindst 100 Mbit/s download i hele landet. Det gælder således også i landdistrikterne, så det fortsater attraktivt at drive virksomhed og landbrug her. Denne målsætning understøttes blandt andet af den nyligt afholdte 800 mhz-auktion, som skal sikre husstande og virksomheder i 207 postnumre mulighed for mobilt bredbånd senest ved udgangen af 2015.Jeg kan desuden oplyse, at mit ministerium i samarbejde med Erhvervsstyrelsen har igangsat et analysearbejde for at afdække årsagerne til, at højhastighedsbredbånd ikke udrulles i samme tempo i årsagerne hele landet. Denne analyse skal blandt andet bruges som baggrund til den erhvervsrettede strategi for digital vækst, som erhvervs- og vækstministeren vil lancere i begyndelsen af 2013.”

Publiceret 05 September 2012 11:49