Mange lokale ungdomshold har benyttet GIFFER Cup som god fortræning til den egentlige turnering, men på grund af svigtende antal tilmeldinger bliver GIFFER Cup pillet af plakaten i 2012. Arkivfoto.

Mange lokale ungdomshold har benyttet GIFFER Cup som god fortræning til den egentlige turnering, men på grund af svigtende antal tilmeldinger bliver GIFFER Cup pillet af plakaten i 2012. Arkivfoto.

Grenaa IF aflyser Giffer Cup

GIF Håndbold har i år fået for få tilmeldinger, så stævneudvalget ikke kan leve op til en kvalitet, som GIFFER Cup har stået for i omkring 20 år

Af
Af Lars Norman Thomsen

Det store Giffer CUP, som GIF Håndbold har arrangeret i over 20 år, er pillet af plakaten i 2012.

Træningsstævnet var i år programsat til weekenden 22.-23. september, men klubberne havde i den grad glimret ved deres fravær, da tilmeldingsfristen udløb.

Stævneudvalget har derfor måttet træffe den tunge beslutning at aflyse, fordi det har været umuligt at arrangere et stævne af passende kvalitet.

"Det er med tungt hjerte og meget stor beklagelse, at vi føler os nødsaget til at aflyse Giffer Cup 2012. Vi ved, at vi skuffer mange børn og deres ledere. Men der har været svigtende tilmelding i en sådan grad, at vi ikke mener, at det rent sportsligt er rimeligt at gennemføre stævnet," fortæller Preben Vand fra stævneudvalget i GIF Håndbold.
De tilmeldinger, der er kommet til stævneudvalget, er spredt over mange forskellige rækker, så stævneudvalget ikke kunne sammensætte fornuftige puljer. Holdene vil i de fleste tilfælde ikke kunne komme til at spille de tre lovede kampe, ligesom der kun i én række vil kunne spilles en regulær finale. 

Går i tænkeboks

"Vi må se på, om det på en eller anden måde bliver muligt at genoplive Giffer Cup næste år eller senere," siger Preben Vand, der retter en tak til de klubber, trænere og ledere, der har deltaget i Giffer Cup gennem årene.

"Ikke mindst vil vi takke vore egne folk, der har været trukket i GIF-trøjen og har hjulpet os med afviklingen af stævnerne: Forældre, ledere, spillerne og andre GIF-venner. Jeres indsats har gennem årene været af afgørende betydning for stævnet og for klubben."
 

Publiceret 05 September 2012 11:58