Fregatten Jylland skal ikke gøres kampklar, men det er tæt på, når lokale MF'ere mødes på dækket onsdag middag for at få belyst konsekvenserne af en række planlagte besparelser på næste års finanslov som vil ramme både Fregatten og Herregårdsmuseet Gammel Estrup.

Østjyske MF'ere ombord på Fregatten

Fregattens direktør og Herregårdsmuseet Gammel Estrups ditto mødes onsdag middag Fregatten Jylland med østjyske MF'ere for at diskutere konsekvenserne af kulturministerens planlagte besparelser

Af
Af Lars Norman Thomsen

Venstres Michael Aastrup Jensen kalder østjyske folketingsmedlemmer til samling på Fregatten Jylland onsdag 5. september klokken 12.

Det er kulturminister Uffe Elbæks planlagte besparelser på næste års finanslov, der er på dagsordenen.

Besparelser, der også vil få konsekvenser for både Herregårdsmuseet Gammel Estrup og Fregatten Jylland.

På foranledning af den tidligere Randers borgmester mødes MF'erne med direktør Britta Andersen fra Herregårdsmuseet Gammel Estrup, der står til at miste 25 procent af statstilskuddet og direktør Benno Blæsild fra Fregatten Jylland, som står til at miste 92 procent af det samlede statstilskud.

På mødet vil folketingsmedlemmerne blive orienteret om, hvilke konsekvenser nedskæringerne vil få for de to østjyske kulturvartegn.
 
Publiceret 04 September 2012 22:30