Filmen 'Armadillo' er historien om to unge mænd, Mads og Daniel, der mister deres uskyld i krigen i Afghanistan. En lokal soldat, Rune Johansen, Ørsted, sagde ved hjemkomsten:“Det var dengang, det gør jeg aldrig igen.” Mandag fortæller han hvorfor ved et offentligt arrangement på Doktorgården i Ørsted. Foto: Lars Skree

Filmen 'Armadillo' er historien om to unge mænd, Mads og Daniel, der mister deres uskyld i krigen i Afghanistan. En lokal soldat, Rune Johansen, Ørsted, sagde ved hjemkomsten:“Det var dengang, det gør jeg aldrig igen.” Mandag fortæller han hvorfor ved et offentligt arrangement på Doktorgården i Ørsted. Foto: Lars Skree

Dansk soldat synger sin egen Helmand Blues

Lokale Rune Johansen fortæller om sit halve år som udsendt soldat i det krigshærgede land ved et arrangement på Doktorgården i Ørsted

Af
Af Lars Norman Thomsen

“Jeg går rundt i gaderne
For det meste går jeg bare rundt
Jeg går rundt i gaderne
Uden at gå nogen steder hen
Jeg går uden våben
Uden rang og uniform
Fyldt op til randen med noget
Jeg ikke kan dele med nogen”

...lyder første strofe af sangen Helmand Blues, sangeren og sangskriveren Poul Krebs' stilfærdige hyldest til de soldater, der under FN-dække, har været på mission i enten Irak eller Afghanistan.

Mandag 3. september gæster en dansk soldat, lokale Rune Johansen, Doktorgården i Ørsted, hvor han vil fortælle om sine oplevelser i Afghanistan og den eftertid, der fulgte i Danmark, som Poul Krebs skildrer.

Rune Johansen var med til at opbygge en lejr i det krigshærgede land.

For alle interesserede

Det er Beboerrådet på Doktorgården som er arrangør. Inga Jakobsen, der er med i Beboerrådet, og mormor til Rune Johansen, understreger, at arrangementet ikke kun er forbeholdt de daglige brugere af Doktorgården eller folk i Ørsted for den sags skyld.

“Vi håber sandelig, at mange andre gerne vil høre om Runes oplevelser i Afghanistan,” siger Inga Jakobsen.

Rune Johansen, der er uddannet smed, og fortsat er soldat i Skive, sagde ved hjemkomsten fra Afghanistan til sine bedsteforældre:

“Det var dengang, det gør jeg aldrig igen.”

Arrangementet begynder klokken 14.

Publiceret 01 September 2012 12:52