Laila og John Rygaard bliver det nye værtspar i klubhuset i Ryomgård med Laila Rygaard som daglig leder af klubhus og Midtdjurshallen.

Laila og John Rygaard bliver det nye værtspar i klubhuset i Ryomgård med Laila Rygaard som daglig leder af klubhus og Midtdjurshallen.

Kendt ansigt ny centerleder i IF Midtdjurs

Det bliver den tidligere formand for Støtten, Laila Rygård, som fremover får ansvaret for driften af klubhus og hal

Af
Af Lars Norman Thomsen

Laila Rygaard tager over efter Peter Møller som daglig leder af IF Midtdjurs' klubhus. Hun tiltræder
1. august 2012.
Hendes arbejdsradius udvides til også at omfatte opgaver i Midtdjurshallen, som IF Midtdjurs overtog driften af ved årsskiftet efter, at hallen siden 1972 har været kommunens ansvar.
Midtdjurshallens cafeteria er det dog fortsat håndboldafdelingen, der bestyrer, og rengøringen er for nuværende udliciteret til et privat rengøringsfirma.
 

Kendt ansigt

Laila Rygaard er et kendt ansigt i IF Midtdjurs. Hun har blandt andet tidligere været formand for støtteforeningen Støtten i foreningen.

Støtten eksisterer ikke mere, men i stedet har Laila Rygaard været med til at planlægge og organisere de årlige byfester i Ryomgård. De senere år sammen med et hold af lokale kvinder.
Sammen med sin mand, John Rygaard er hun også aktiv i fitnessafdelingen, og ægtefællen bliver naturligvis en vigtig medspiller i det fremtidige arbejde i klubhuset.
Der var otte ansøgere til stillingen. Den ny centerleder refererer til hovedafdelingens forretningsudvalg, FU, som har Jens Mikkelsen som formand.

Publiceret 01 July 2012 09:44