IFM-KPIs temperamentsfulde Kasper Holm Hansen måtte ud i ti minutter for at køle af, men undertallet udnyttede hans medspillere til at score to mål.

IFM-KPIs temperamentsfulde Kasper Holm Hansen måtte ud i ti minutter for at køle af, men undertallet udnyttede hans medspillere til at score to mål.

Ungdomsfodbold:

IFM-KPI vandt topopgøret i U19 mesterrække-2

Med en 5-3 over Hobro torsdag aften kan fællesholdet selv afgøre, om det skal blive til en førsteplads i mesterrækken

Af
Af Martin Schultz

U19 spillerne hos IFM-KPI havde noget at revanchere, da holdet i mesterrække-2 torsdag aften mødte Hobro på et velbesøgt Ryomgård Stadion.

Udeholdet vandt tidligere på sæsonen med 5-1 over IFM-KPI i en kamp, hvor to IFM-KPI spillere fik marchordre, og hvor IFM-KPI gik lidt op i limningen.
De mange fremmødte fik en meget intens og til tider også velspillet topkamp at se, hvor Hobro var mest på bolden i de første 45 minutter, og hjemmeholdet i anden halvleg.
Mikkel Møller bragte IFM-KPI foran efter 5 minutter, da han energisk trampede sig igennem og udplacerede Hobro-keeperen.
Resten af halvlegen havde hjemmeholdet svært ved at få afstemt organisationen midt på banen, fordi spillerne generelt reagerede i stedet for at agere. Det gav Hobro for meget plads at boltre sig på.
Hobro scorede da også to lette mål i 1. halvleg. Det ene på straffespark.
IFM-KPI sluttede dog fint af, og Nicklas Høffner "Høffe" Hansen brændte en direktør lige før drikkepausen.

Hev sig selv op

I pausen afløste IFM-KPIs svar på Dennis Rommedahl, Rasmus Meyland, Morten Thorup på højrekant, og den lynhurtige Meyland skabte fluks ravage i Hobro-forsvaret, som nu blev testet i bagrummet for alvor.
IFM-KPI havde nu meget mere styr på på organisationen og rummene på banen. Dermed fik især trioen Kristian Gertsen, Daniel Pedersen og Nickolai Emil Martinsen bedre fat i returboldene.
Et gult kort og ti minutters udvisning til en i spilsekvensen, der gik forud, evigt gestikulerende og protesterende Kasper Holm Hansen, gav dog Hobro mulighed for igen at komme længere frem på banen.
Det gav imidlertid IFM-KPI også chancen for hurtigt omstillingsspil. Det udnyttede IFM-KPIs bedste i denne kamp, Mikkel Møller, til at overløbe Hobro-forsvaret og udligne til 2-2, og umiddelbart efter, at han var kommet på banen gjorde Søren Motzfeldt det til 3-2 på kampens bedste mål, da han flot timede sit dybdeløb til at bringe sig i en fordelagtig afslutningsposition.
Mikkel Møller øgede også til 4-2 og 5-2, før Hobro reducerede til 5-3 kort før tid.
Efter to minutters overtid var det hele forbi, og en flok veltilfredse IFM-KPI spillere kunne strække armene i vejret efter veludført dåd.

Publiceret 01 June 2012 11:53