Danmarks bedste struktørlærling Brian Christensen i midten “omringet af” til venstre Jens Brøndum Projektchef og chef for mentorordningen på VAM A/S og til højre Knud Erik Nielsen projektleder.

Danmarks bedste struktørlærling Brian Christensen i midten “omringet af” til venstre Jens Brøndum Projektchef og chef for mentorordningen på VAM A/S og til højre Knud Erik Nielsen projektleder.

Dansk mesterskab til VAM A/S

Firmaet har i sin kreds af medarbejdere Danmarks bedste struktørlærling

Af
Af Lars Norman Thomsen

Brian Christensen fra VAM A/S i Vester Alling er Danmarks bedste struktørlærling. Det fik han på papir på ved det danske mesterskaber i kloakarbejde forleden. Mesterskaberne var opdelt i tre kategorier. En for elever, en for rørlæggere og en for autoriserede kloakmestre.

Brian Christensens deltagelse kom i hus ved et tilfælde, da arrangøren af mesterskaberne ringede til Learnmark Tekniske Gymnasium og spurgte, om de ikke havde et par dygtige elever, som kunne være interesseret i at deltage.

Skolen anbefalede Brian Christensen med en viden om, at han til sin svendeprøve havde scoret karakteren 12 efter 7-skalaen. Et 12-tal giver en sølvmedalje, som er det højeste inden for branchen.

Brian Christensen er oprindelig uddannet industritekniker, men skiftede til entreprenørbranchen i 2004. I 2008 blev han ansat hos VAM hvor han kort tid efter sin ansættelse ytrede ønske om at få uddannelsen til anlægsstruktør.

Han blev voksenlærling i 2010 med merit for noget af grundforløbet og praktikperioden. Som alle andre uddannelser ender det hele med en prøve, og svendeprøven i denne uddannelse består af en praktisk prøve på tre dage, en kloakprøve og en teoretisk prøve. Og man må sige, at det gik godt for Brian Christensen, karakteren udløste en sølvmedalje og kort tid efter fik han også titlen som Danmarks bedste struktørlærling ved DM i kloakarbejde.

Publiceret 01 May 2012 19:37