Der er ikke rede penge i systemet, og poletterne kan ikke bare bruges andre steder, så indbrudstyve får ikke noget ud af at bryde ind i maskinerne. Arkivfoto.

Der er ikke rede penge i systemet, og poletterne kan ikke bare bruges andre steder, så indbrudstyve får ikke noget ud af at bryde ind i maskinerne. Arkivfoto.

Indbrudstyve splitter spillemaskiner ad

Men alt er oppe at køre igen hos Bodega Kringlen i Rønde

Af
Af Nicole Wolter

Indbrudstyve aflistede i løbet af natten til mandag en rude hos Bodega Kringlen i Rønde.
Inde i bodegaen nøjedes de ikke med at stjæle cigaretter og spiritus, men opbrød også tre spillemaskiner, så de blev ødelagte.
Knud Dalgaard, indehaver af Bodega Kringlen, er ærgerlig.
"Vi har haft indbrud fem-seks gange i løbet af otte år, men det her er dog den værste gang. De har ødelagt mine automater. De får ikke noget med sig, men sådan nogle automater koster altså i omegnen af 45.000 kroner," siger han.
Heldigvis har de tre spillemaskiner kunnet repareres.
"De er oppe at køre igen. Det var det hele efter to dage. Jeg har ikke fået regningen for reparationen endnu, men den er stor. Sådan nogle automater er selvforsikrede, så det koster mig," siger han.
Han håber, at indbruddet ender med at blive opklaret.
"Der var jo lidt dna, som politiet fik med herfra, så selvom jeg ikke får noget ud af det, så håber jeg, at de bliver taget," siger Knud Dalgaard.

Publiceret 16 March 2012 10:53