Pusher havde hash og kasteøkser

Pusher fra Grenaa bliver sigtet både for at sælge hash og for at have våben

Af
Af Martin Schultz

Der blev fundet både hash, pusherværktøj og kasteknive og kasteøkser, da politiet tirsdag morgen kl. 9.00 efter et tip ransagede en lejlighed i Bakkehegnet i Grenaa.
”Der blev fundet 14 g hash og remedier til salg af stoffer hos manden,” fortæller vicepolitikommissær Helle Edelbo, Lokalpolitiet i Grenaa.
Desuden fandt politiet to kasteknive og to kasteøkser i lejligheden.
Den 47-årige mand står til en bødestraf for overtrædelse af loven om Forbud mod euforiserende stoffer og Våbenloven.

Publiceret 01 March 2012 09:48