Elev på 10. klassescentret i Rønde kritiserer Syddjurs Kommune for ikke at holde, hvad eleverne var blevet stillet i udsigt i forhold til ibrugtagningen af det nye byggeri.

Elev på 10. klassescentret i Rønde kritiserer Syddjurs Kommune for ikke at holde, hvad eleverne var blevet stillet i udsigt i forhold til ibrugtagningen af det nye byggeri.

Debat Syddjurs:

Byggeriet der udeblev i Rønde

Af Philip Nygaard Sørensen. Skovbakken 27, 8550 Ryomgaard:

"Jeg er 16 år og går i 10. klasse på Rønde skole. Da jeg besluttede mig for at tage 10. klasse i Rønde, sagde de, at vi kom ind i nogle helt nye lokaler efter et par måneder. Nu er vi i marts, og vi er stadig ikke kommet ind i de nye bygninger.

De bygninger, som vi har undervisning i, er alt for ringe. Når vi møder, er der altid koldt, ingen strøm og ingen internet til computer.

Dvs. efter et par timer kan vi ikke bruge vores computere til at tage noter på eller skrive stile. Det er simpelthen for ringe, når lærerne opfodrer eleverne til at bruge computer, at vi så ikke kan bruge dem ordentligt og hele tiden.

Når vi møder, er det tit så koldt, at alle sidder med jakker og skiundertøj på. Vi blev lovet, at vi var i nogle nye og varme lokaler til vinter, men vinteren er foregået i en barrak som er kold uden strøm og internet.

Det kan ikke passe, at man skal have undervisning under sådan nogle forhold, som vi har haft i 10. klasse på Rønde skole."

Publiceret 29 February 2012 10:00