Borgmester Kirstine Bille (SF) lover borgerne, at flytningen af den centrale Borgerservice fra Rønde til Ebeltoft ikke vil kunne mærkes hos den enelte borger i kommunen.

Borgmester Kirstine Bille (SF) lover borgerne, at flytningen af den centrale Borgerservice fra Rønde til Ebeltoft ikke vil kunne mærkes hos den enelte borger i kommunen.

Viel geschrei und wenig wolle

Borgerne i Midtdjurs, Rønde og Rosenholm skal ikke frygte for dårligere service, selv om Borgerservice flyttes fra Rønde til Ebeltoft

Af
Af Lars Norman Thomsen

Viel geschrei und wenig wolle” (synonymt med “stor ståhej for ingenting”, red.). Sådan sagde bonden som bekendt, da han klippede grisen. Det må være konklusionen oven på sidste uges debat i byrådssalen, hvor et stort flertal vedtog at flytte kommunens centrale Borgerservice - maskinrummet - fra Rønde til Ebeltoft.

Op til byrådsbeslutningen har der lydt knubbede ord fra flere distriktsråd om dårligere service i fremtiden og bevidst favorisering af Ebeltoft.

Men flertallet med borgmester Kirstine Bille (SF) i spidsen gjorde en dyd ud af at forklare, at der fortsat vil være adgang til borgervejledning i både Rønde, Kolind og Hornslet - på bibliotekerne eller på rådhusene.

I dag kan borgere få fornyet deres pas i Rønde, men den mulighed ophører, når flytningen er gennemført. Det er reelt den eneste forringelse, der bliver tale om, hvis man tør stole på det politiske flertal. Fremover bliver det i stedet muligt at få udstedt eller fornyet sit pas i både Hornslet og Ebeltoft. I Hornslet dog kun to gange om ugen, men det er alligevel et fremskridt i forhold til nu.

Fra 4 til 3 rådhuse

Beslutningen om at flytte fra Rønde til Ebeltoft er en konsekvens af det seneste budgetforlig, hvor samtlige 27 i byrådet skrev under på det rigtige i at gå fra 4 til 3 rådhuse.
Grunden med det nuværende rådhus i Rønde skal anvendes til nybyggeri af ældre- og plejeboliger.

S savner balance

Socialdemokratiet minus Ninna Thomsen (S) - men støttet af Venstres Flemming Hansen - gjorde sig under debatten i byrådssalen til bannerførere for et mere “balanceret” forslag med Borgerservice både i Ebeltoft og Hornslet.

“At splitte op i to enheder, vil betyde dårligere service, fordi vi skal bruge de samme penge,” argumenterede viceborgmester Claus Wistoft.

Medarbejderne i Borgerservice har betonet vigtigheden af, at bevare den nuværende struktur med en central enhed og decentrale borgervejledninger, som vi kender det i dag.

- Flytningen af Borgerservice til Ebeltoft sker samtidig med en øget satsning på de digitale muligheder, hvor borgerne kan få besvaret deres spørgsmål ved at bruges deres egen PC. - Syddjurs Kommune har etableret et call-center, hvor der fremover kan svares på mange af de spørgsmål, som borgerne tidligere skulle have besvaret af en fagperson i det kommunale hieraki. - En ny kommunal hjemmeside er klar til sommer - “Det er allerede i dag muligt at få vejledning på bibliotekerne, og der vil fortsat være et tæt samarbejde mellem bibliotekerne og Borgerservice for at løse opgaven. Der vil for eksempel kunne holdes videomøder fra biblioteket til medarbejdere i Borgerservicecentret,” lover borgmester Kirstine Bille (SF). - De kommende måneder udarbejdes konkrete planer for flytningen og tilpasningen i forbindelse med at gå fra 4 til 3 rådhuse. - Medarbejderne i Borgerservice og på bibliotekerne får lov til at give deres besyv med, før flytningen sker endeligt. - Den samlede planlægning afgør om flytningen sker i efteråret 2012 eller foråret 2013.

Publiceret 29 February 2012 22:55