Børnene skal selv være med at at opfinde dansen. Pressefoto.

Børnene skal selv være med at at opfinde dansen. Pressefoto.

250 børn danser moderne

Fjerdeklasserne i Norddjurs Kommune er i danseworkshops 19.-23. marts

Af
Af Nicole Wolter

Tv2-programmet Vild med Dans har gjort dansen populær som aldrig før.
Moderne dans er dog et helt andet bud på dans, og det er der masser af børn i Norddjurs Kommune, der inden længe får lov til at opleve.
Kommunen har nemlig i samarbejde med Dansens Hus sørget for, at 250 fjerdeklasser deltager i danseworkshops i ugen 19. – 23. marts.
Ulla Gad fra Dansens Hus - hun har tolv års erfaring med at undervise børn og unge i dans - ser moderne dans som en ny udtryksform for børnene.
"Dansen er vigtig, fordi det giver børn og unge mulighed for at udtrykke sig på en helt anden måde end sædvanligt - både individuelt og i fællesskab. Hertil kommer, at det er en måde at bevæge sig på - endda en nuanceret måde," siger hun.

Lærerne skal også danse

Før workshoppen for børnene får lærerne en omgang særundervisning, så de er klædt på til at agere hjælpeinstruktører.
Bagefter er det børnenes tur til at danse.
"Der kommer dansere ud til hver børnegruppe, der maksimalt er på 50 børn. Børnene ser først en forestilling, hvorefter danserne laver et laboratorium, hvor børnene selv skal på gulvet. De laver en lille dans, som de kan danse for hinanden," siger Ulla Gad.

Tweens - en svær alder

Tweens kan godt være lidt generte.
"Vi oplever tit, at især drengene siger: Åh, skal vi danse? Men når de kommer i gang, glemmer de fuldstændig forbeholdet," siger hun.
De skal nemlig ikke vrikke med numsen og lære en masse dansetrin.
"Børnene får små opgaver, som de kan løse. Det kan for eksempel være at lave en dans ud fra en scene med slåskamp i slowmotion som i filmen The Matrix, eller det kan være at lave bevægelser med noget, de har gjort til morgen. Bagefter hjælper danserne med at gøre det mere dansant," siger hun.



Publiceret 29 February 2012 21:09