Lasse Rimmer. Pressefoto.

Lasse Rimmer. Pressefoto.

Komiker går på scenen

Lasse Rimmer optræder til foråret med showet Komiker i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa

Af
Af Nicole Wolter

Lasse Rimmer kommer kort efter Aarhus-premieren på sit nye show, Komiker, 26. april til Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
Titlen på showet er vistnok ikke mangel på fantasi, men skyldes, at showet handler om netop et langt liv som komiker.
Det strækker sig lige fra som 5-årig dukkefører i børnehaveklassen at opdage, hvor fedt det er, når de andre børn griner af én, til at bruge resten af livet på at holde fast i den følelse. Det er med andre ord et show, der handler om at være komiker før alt andet.
Der er gået lang tid, siden Lasse Rimmer sidst stod på en comedy-scene.
"Jeg har sparet lysten op til det her virkelig længe, så nu har jeg efterhånden en lille formue af lyst på comedy-kontoen, og det er på tide at tage ud og udbetale den over hele landet," siger Lasse Rimmer.

Tv-vært i flere omgange

Lasse Rimmer var vittig nyhedsvært på de første fire sæsoner af Live fra Bremen med blandt andet kollegaen Andreas Bo.
Senest har Lasse Rimmer optrådt på slap line i Den Blinde Vinkel på TV2.
Men nu trækker den nøgne scene foran et spillevende publikum i Lasse Rimmer.

Publiceret 18 February 2012 15:00