Pressefoto.

Pressefoto.

Kan I høre noget?

To foreninger skal dele Sapa Profilers mikrofon- og højttaleranlæg

Af
Af Nicole Wolter

Folkedanserforeningen FC Grenaa får mikrofon- og højttaleranlægget, doneret af nu lukkede Sapa Profiler, indtil marts 2013. Da går det videre til AC Norddjurs i Ørum.
Det er Folkeoplysningsudvalgets salomoniske løsning. Det fortæller formand Marianne Aabenhuus.
"Flest mulige borgere skal have gavn af gaven, og vinderforeningen skal lave en samlevejledning og sikre, at det er enkelt for andre foreninger at låne anlægget" siger hun.
Sådan kom Folkedanserforeningen FC Grenaa og AC Norddjurs på banen.
"De får hver især anlægget i ét år. I 2014 afgør Fritidsrådet, hvem der skal have anlægget ud fra, hvilken lejekalender der viser det største behov," siger Marianne Aabenhuus.

Folkedanserne giver udendørs opvisninger og mødes med andre dansere, hvor man har brug for at kunne råbe folk op.
AC Norddjurs med hjemsted ved Ørum Aktiv Center tilgodeser en stor brugergruppe.
Hertil kommer, at foreningen med sin fysiske placering måske bedre til at tilgodese lånebehov fra vestkommunen.




Hvordan gør man?

Anlægget står fysisk i Grenaa Idrætscenter
Der er lavet en lejekalender på grenaa-ic.dk, hvor foreninger kan orientere sig om, hvornår det er ledigt
Reservation sendes til: gic@grenaa-ic.dk
Når man modtager en bekræftelse. er låneaftalen endelig. Det er gratis at låne anlægget

Publiceret 18 February 2012 21:37