Køkken fra 1930'erne i Polakhuset på landbrugsmuseet.

Køkken fra 1930'erne i Polakhuset på landbrugsmuseet.

Museum efterlyser køkkener og køkkengrej

Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup er stærkt interesseret i gamle køkkener fra nyere tid

Af
Anette Bonde

"Har du netop købt hus og skal have nyt køkken, eller er du i gang med at køkkenrenovere dit hus fra 1980´erne eller 1990´erne, så kan dit gamle køkken måske komme til ære og værdighed igen på Dansk Landbrugsmuseum. Vi har nemlig brug for det."

Museumsinspektør Bettina Buhl, Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, håber, at få mange og gode effekter ind til den kommende udstilling om det moderne danske køkken og om dansk madkultur fra 1950´erne til i dag. Det er særlig køkkener fra 1980´erne eller 1990´erne, museet skal have fat i.

"Men hvis der er nogle, der har køkkener fra 1950´erne, 60´erne og 70´erne, der er i bedre stand end museets, så er vi faktisk også interesseret i køkkener fra disse perioder."

Gryder, potter og pander

Landbrugsmuseet mangler ikke kun selve køkkenerne, men også tidstypiske genstande fra husholdningen fra de enkelte årtier, både maskiner og redskaber.

Fra 1950?erne er det for eksempel spisestel, opbevaringsskåle, bestik, gryder, potter og pander, brødskærer, køkkenmaskiner og meget andet.

"Opskriftsbøger og reklamer fra årtiet er meget velkomne og skulle der være nogle, der har rationeringsmærker, vil det også have stor interesse."

Køkken fra 1980'erne i museets udstilling Bondeliv.

Køkken fra 1980'erne i museets udstilling Bondeliv.

Efterlysning af kvindetøj

Et køkken uden husmoder går ikke, så derfor efterlyses også beklædningsgenstande, der viser, hvordan husmoderen var klædt på, når der blev arbejdet i køkkenet.

Det kan være hverdagskjoler, kitler, forklæder, tørklæder eller andet, som er tidstypisk for perioden.

Køkken fra 2010 i museets Tidslinien.

Køkken fra 2010 i museets Tidslinien.

null

Publiceret 12 February 2012 09:00