Michelle Birkballe på Kaløtorvet. Foto: Gerda E.M. Christophersen

Michelle Birkballe på Kaløtorvet. Foto: Gerda E.M. Christophersen

Michelle Birkballe skæppede godt i kassen

Rotary Club Rønde uddeler sit overskud og indkalder ansøgninger fra foreninger

Af
Af Martin Schultz

Rønde Rotary Klub ramte plet til sommerens Open by Night i juli, da man havde fået rockmama'en med de lokale rødder, Michelle Birkballe, til at optræde med to sæt på den intermistiske scene på Kaløtorvet i Rønde sammen med sin guitarist Jakob Baumgartner.

Arrangementet blev en stor succes og trak rigtig mange mennesker til Kaløtorvet, hvor rotarianerne solgte mad og drikkevarer.

Det skæppede godt i kassen hos rotarianerne og det kan foreninger, som arbejder med unge i lokalområdet, nu få glæde af.
 
 

Et pænt beløb til nogle foreninger

Et af Rønde Rotary Klubs formål er netop at yde støtte til aktiviteter i lokalsamfundet.

”Vi opfordrer foreninger, som arbejder med unge mennesker, til at søge Rønde Rotary om støtte til arbejdet. Vi uddeler typisk beløb i størrelsesordenen 3.000 kr. til 5.000 kr.,” siger Rønde Rotary Kubs præsident, Peter Krogh-Meyer.

Irsk musik og autografer

Rønde Rotary Club havde virkelig lagt sig i selen for at skaffe underholdning til folket på Kaløtovet.

Udover Michelle Birkballes underholdt også et nyt lokalt band med Hotelrådets formand Ole Primdal i spidsen med irsk musik, og AGF- og landsholdsveteranen Martin Jørgensen skrev autografer.

Rønde Rotary Klubs arrangement fik velvillig sponsorstøtte af Superbest, Otto Sørensen og Ole Lauersens teltudlejning, Tved.

Ansøgningerne fremsendes senest 20. februar 2012. Ansøgning skal indeholde beskrivelse af projekt, varighed, formål, målgruppe og evt. andre sponsorer. Den sendes til Rønde Rotary Klub, att. Peter Krogh-Meyer. Hovedgaden 41, 8410 Rønde eller evt. som e-mail til: krog-meyer@privat.dk.

Publiceret 02 February 2012 14:29