“Den tager jeg selv med ham, når vi mødes igen,” siger borgmester Kirstine Bille som reaktion på Claus Wistofts kritik af hendes rolle eller mangel på samme i vindmølle-debatten.

“Den tager jeg selv med ham, når vi mødes igen,” siger borgmester Kirstine Bille som reaktion på Claus Wistofts kritik af hendes rolle eller mangel på samme i vindmølle-debatten.

Vindmøller:

Kirstine Bille afviser beskyldningerne fra Wistoft

SF-borgmesteren forstår ikke et kuk af ­V-gruppeformandens kritik af hende for manglende engagement

“Det må stå for hans egen regning, men han har nok sin grunde til at rette kikkerten mod mig,” siger borgmester Kirstine Bille (SF) til den kritik, som Venstres gruppeformand retter mod hende i sagaen om de tre planlagte vindmølleprojekter i Syddjurs, hvor to nu er pillet af bordet, og det tredje ved Skaføgaard godt på vej:

Ingen har fantasi til at forestille sig, at andre end formanden for Udvalget for natur, teknik og miljø, Carsten Bech (B), vil supplere flertallet med en stemme, når Skaføgaard-projektet kommer til endelig afstemning på byrådsmødet i april. Bech var fraværende i torsdags, hvor stemmerne var 14-12 i modstandernes favør.

Alle kender min holdning

“Kirstine Bille melder hus forbi på kritikken fra Wistoft: “Hvis han mener, at jeg ikke har deltaget i borgermøderne, så har han ret, men det er helt bevidst fra min side. Det er de respektive udvalgsformænd, der er på her, for jeg ville da selv i min tid som PUK-udvalgsformand betakke mig for at have borgmesteren med i byen,” siger hun.

“Men ellers har folk kendt min holdning. Den har jeg ikke puttet med, og det var også mig, der besluttede i april 2011, da projekterne så ud til at falde, at projektmagernes nye betingelser skulle prøves af. Netop, fordi jeg er stor tilhænger af grøn energi, herunder også vindkraft.”

Borgmesteren opfordrer nu til, at alle byrådsmedlemmer går tilbage til deres respektive lønkamre og bliver enige med sig selv om, at de vil nærlæse, hvad de siger ja, inden dette byråd skal vedtage en ny kommuneplan i december 2013.

Kirstine Bille håber også, at det store engagement hos mange borgere kan føre til, at flere af dem melder sig på banen med henblik på at blive kandidater ved kommunalvalget i november 2013:  
“De skal være velkomne hos SF.”

null

Publiceret 01 February 2012 21:27