Torben Ibsen ved den tomme væg, hvor de 26 store akvarier skulle have skabt et eldorado for akvarie-freaks.

Torben Ibsen ved den tomme væg, hvor de 26 store akvarier skulle have skabt et eldorado for akvarie-freaks.

Havde livet i behold men mistede 26 akvarier

Lejet varevogn tabte hjulet på motorvejen og bil bragede ind i den

Af
Anette Bonde

Torben Ibsen er en glad mand. Det er han nødt til at fastholde. For en hændelse forrige søndag på motorvej E45 kunne lige så godt have sat punktum for hans tid på jord.

26 akvarier for kun 20.000

Desværre er samme hændelse skyld i et kæmpe benspænd for hans og hustruens plan om at åbne en afdeling i deres butik med dyre-artikler. De 29 akvarier i den lejede varebil nemlig blev knust, alle som ét.

Torben og Pia Ibsen har haft butikken Pitó på Centervej i Auning i et par år. Kunder har flere gange efterspurgt akvariefisk, og da de faldt over en privat sælger i Horsens, der for 20.000 kroner ville sælge 26 akvarier med pumper og filtre slog de til.

"En fiskeafdeling, der ville være værd at vise frem."

Akvarierne blev knust

Turen til Horsens efter de 26 akvarier fik imidlertid en brat slutning. Torben Ibsen og hans kammerat holdt i højre vejbane på E45 med en havareret bil på vejen hjem. De var netop steget ud af den lejede varevogn, da en bil bragede ind i den. Heldigvis skete der ikke alvorlig personskade, bilerne blev slæbt væk, og snart kunne trafikken fortsætte. Med alle akvarier knust kan det samme desværre ikke siges om Torben Ibsen og hans og hustruens planer om en akvarieafdeling.

Det viser sig, at forsikringsselskabet sandsynligvis først vil kunne udbetale erstatningsbeløbet på de 20.000 kroner om et par måneder. Det er også en kendsgerning, at Henrik Ibsen sandsynligvis ikke vil kunne finde et tilbud lige så godt, som det han fik i Horsens.

"Det er forbistret. Hvis jeg skulle købe tilsvarende brugt et andet sted, skal jeg af med cirka 40.000".

Skilt og skillevæg

Torben og Pia Ibsen har forberedt den nye akvarieafdeling grundigt. Og dagen efter den famøse tur til Horsens ankom det bestilte skilt til butiksruden med en tekst, der fortæller om åbningen af den nye akvarieafdeling 1. marts.

"Ja, det er jo skæbnens ironi", lyder det tørt fra Torben Ibsen.

Tømreren var også bestilt, og i sidste uge blev der rejst en skillevæg i butikken. Torben Ibsen har hverken 20.000 eller 40.000 kroner til nye akvarier, men han er stædig og er sikker på, at han nok skal stå klar med en slags akvarieafdeling til 1. marts.

"Det bliver slet ikke, som jeg havde tænkt mig. Men om så det bare bliver en bowle med tre guldfisk, så FÅR jeg en akvarieafdeling til 1. marts", lyder det fra den lune og dyreglade butiksejer.

Skiltet i Pitõs vinduer fortæller, at akvarieafdelingen åbner i slutningen af februar.

Skiltet i Pitõs vinduer fortæller, at akvarieafdelingen åbner i slutningen af februar.

Publiceret 01 February 2012 10:30