Fra venstre president Søren Bay, Lions Club Rønde, U-11 træner Morten Holm, U-10 træner Henrik Bendtsen, og vicepresident Leon Koreny, Lions Club Rønde.

Fra venstre president Søren Bay, Lions Club Rønde, U-11 træner Morten Holm, U-10 træner Henrik Bendtsen, og vicepresident Leon Koreny, Lions Club Rønde.

TRIF fodbold drenge får gavn af fælles løft

Lions Club Rønde og TRIF forældre fælles om at tjene 10.000 kr. ved frivillig juleindsats

Af
Af Martin Schultz

Man kan tjene kassen til glæde for to årgange af så fodbolddrnege, hvis man er klar til en ekstra indsats.

Selv midt i mange familiers juletravlhed tog en række forældre til TRIF fodbolddrenge udfordringen op, da Lions Club Rønde stid klar med muligheden for at tjene en god skilling til fodbolddrengene.

”Jeg kan godt lide det princip, at man skal yde en indsats for at modtage en stor check fra Lions,” siger vicepresident i Lions Club Rønde, Leon Koreny.

Han var manden der havde kontakten til Parkering Aarhus, som stod klar med et godt honorar, hvis de kunne få hjælp til at anvise parkeringspladser ved Den Gamle By i forbindelse med det store julemarked i hele december

To store checks

Fem weekender op til jul rykkede ti par, bestående af TRIF forældre og Lions medlemmer, ud for mellem kl. 10 og kl. 16 at afværge parkeringskaos ved det tidligere Amtssygehus.

Og mandag aften faldt belønningen, da trænerne fra U-10 drengene og U-11 drengene hver modtog en check på 5.000 kr. fra Lions Club Rønde til brug i de to trupper.

”Vi kommer nok til at bruge pengene til noget socialt med drengene,” var U-11 træner Morten Holm og U-10 træner Henrik Bendtsen enige om.

Lions Club Rønde havde travlt i julemåneden, for løverne hjalp ikke bare med at anvise parkeringspladser i Århus. De solgte også juletræer hver weekend op til jul på Kaløtorvet i Rønde.

Overskuddet fra disse aktiviteter uddeles til velgørende formål på et senere tidspunkt

Publiceret 19 January 2012 06:00