Benny Behrens (tv) har solgt Djuma Industri A/S til erhvervsmanden Ib Meldgaard Møller (th.)

Benny Behrens (tv) har solgt Djuma Industri A/S til erhvervsmanden Ib Meldgaard Møller (th.)

Djuma Industri på nye hænder

Benny Behrens har solgt sit livsværk ved Ryomgård til erhvervsmanden Ib Meldgaard Møller

Af
Af Lars Norman Thomsen

Efter 42 år med rorpinden i hånden har Benny Behrens solgt Djuma Industri A/S på Attrupvej ved Ryomgård - kendt som en af Danmarks førende indenfor overfladebehandling, sandblæsning, metallisering og maling og leverandør til vindmølleindustrien.

Med årene er Djuma Industri A/S vokset til en stor og moderne virksomhed, med 60 medarbejdere og en årsomsætning på 50 millioner kroner. Forleden kunne Benny Behrens fortælle sine ansatte og samarbejdspartnere, at virksomheden er solgt til erhvervsmanden Ib Meldgaard Møller.

Nye tider

Ejerskiftet har længe været under forberedelse, og i 2011 har Ib Meldgaard Møller i overgangsfasen fungeret som Djumas logistikchef.  Den ny ejer, Ib Meldgaard Møller, 43, har i mange år arbejdet med ledelse og produktionsstyring inden for high-tec flyindustri.

Fremtiden for Djuma Industri A/S vil ikke være præget af omvæltninger, men ejerskiftet vil selvfølgelig sætte sit præg på fremtiden, med moderniseringer og nye tiltag i virksomhedens processer.

 “Jeg forventer, at Djuma Industri A/S fortsætter sine mange aktiviteter.,” lyder det fra ny direktør og ejer Ib Meldgaard Møller.

“Vi har dygtige medarbejdere og stor ekspertise. Dette aktiv skal vi nu bruge i virksomhedens fremadrettede udvikling på forretningsområdet inden for international overfladebehandling”.

null

Publiceret 19 January 2012 14:01