Nytårsfest i Atletion på lørdag for de små AGF fans.

Nytårsfest i Atletion på lørdag for de små AGF fans.

AGFs unge fans holder nytårsfest

Flere af AGFs Superligaspillere forventes også at dukke op

Af
Af Thomas Thorninger

Lørdag 21. januar 2012 holder AGF fanklub/ Bjørneklubben deres årlige nytårsfest ude i arenaen.

"Vi plejer at have en rigtig hyggelig dag," udtaler Birgitte Nielsen fra Bjørneklubben.

Det er som altid en stor succes blandt bjørneklubbens medlemmer - det kan ses på fremmødet, som normalt er omkring et par 100 børn.

Nogle kommer alene, andre har deres forældre med.

AGF's førsteholdsspiller møder også op, hvoraf nogle også har deres børn med.


Under festen er der 10 poster hvor spillerne laver aktiviteter med de fremmødte børn -det kan være skyde på mål eller dåsekast.
Eller gæt en spiller, hvor der skal gættes en spiller ud fra et billede, hvor der bliver fjernet et stykke papir lidt af gangen.
Der er også hula hop ringe. Her skal spillerne også prøve, om de kan håndtere dem.

Der gives point på posterne, og børnene er delt op i aldersgrupper, hvor den i hver gruppe med flest point vinder følgende:

0 - 3 år er der købt en gave til

4 – 9 år bliver maskot til en hjemmekamp og løber på banen sammen med spillerne

10 – 14 år vinder en spillertrøje

I løbet af festen vil der også være besøg af Aros - AGF's maskot.


Billede fra nytårsfesten sidste år.

Billede fra nytårsfesten sidste år.

Børnene kan også få autografer af spillerne, og der er mulighed for at få taget et portræt billede sammen med sin yndlingsspiller.

Der er slikposer til alle børn, fastelavnsboller og sodavand/øl til alle fremmødte.

Der sælges amerikansk lotteri hvor vi har rigtig mange flotte præmier.

Nytårsfesten foregår i tidsrummet 12.30 til 16.00.

Publiceret 19 January 2012 15:00