“Det betaler sig i længden at have otte dæk til sin bil og skifte fra sommer- til vinterdæk og omvendt i oktober og april,” siger Jørgen Pilgaard.

“Det betaler sig i længden at have otte dæk til sin bil og skifte fra sommer- til vinterdæk og omvendt i oktober og april,” siger Jørgen Pilgaard.

Snyd ikke på vægten med vinterdæk

Lokal dækforhandler kalder det en dårlig beslutning at undlade at skifte til vinterdæk, fordi sneen lader vente på sig

Af
Af Lars Norman Thomsen

“Det er mere vejret end økonomien, der er afgørende for, om nogle bilejere vælger at skifte til vinterdæk,” siger Jørgen Pilgaard, Svend Pilgaard Automobiler A/S Ryomgård, daglig leder af firmaets First Stop Dækcenter.

“Når vi har kunnet følge med i den nuværende vinterperiode, hænger det selvfølgelig sammen med, at vi ikke har haft nogen vinter af betydning i modsætning til 2010, hvor jeg nærmest lå vandret fra 23. november og et stykke frem, fordi det begyndte at sne kraftigt og blev ved med det.”

Anbefaler vinterdæk

Jørgen Pilgaard er naturligvis forretningsmand, men han er i samme øjemed faglig rådgiver for sine kunder, og hans holdning er klar:

“Jeg vil klart anbefale, at man kører på vinterdæk fra oktober til april af to årsager primært. For det første er der økonomi i det at have dæk liggende til både sommer og vinter.

“For det andet kan det godt være, at nogle bilister lige nu synes, at de sagtens kan køre på sommerdæk, fordi vejret er fint og temperaturen det sammen, men problemerne opstår den morgen, hvor vi har haft nattefrost, og det fryser et par grader. Det er her, at vinterdæk kan gøre en forskel for både din og andres trafiksikkerhed.”

Svend Pilgaard Automobiler A/S har været First Stop Dækforhandler siden 2005. På årsbasis skifter Jørgen Pilgaard dæk på i omegnen af 600 biler.

“Mange bilejere har i dag dæk til både sommer og vinter, og vi tilbyder at opbevare de dæk, som de ikke bruger. Det tilbud benytter flere og flere sig af, fordi det sparer dem for en masse besvær, og så er de sikre på, når de skal skifte, at dækkene er blevet efterset og passet og plejet.”

First Stop First Stop er vokset siden dannelsen i 1994 og består i dag af cirka 1.800 forhandlere i 24 europæiske lande.

Publiceret 14 January 2012 09:12