Uddeler Peder Bak foran slagterafdelingen der udvides med endnu flere delikatesser og færdigretter.

Uddeler Peder Bak foran slagterafdelingen der udvides med endnu flere delikatesser og færdigretter.

Mere delikatesse og mere mælk

SuperBrugsen i Auning flytter om inde i butikken

Af
Anette Bonde

Uddeler Peder Bak, SuperBrugsen i Auning, har sammen med sin bestyrelse slået nye streger på tegnebrættet. Efter en større ombygning for nogle få år siden skal der igen ske noget i butikken.

Hele butikken flyttes rundt

Denne gang gælder det indretning af en helt ny frugt og grønt-afdeling, en udvidelse af slagterafdelingen til dobbelt størrelse med endnu flere hjemmeproducerede delikatessevarer til frokost og middag, samt en ny mælkefront, der også bliver større. Der bliver ti låger med mælkeprodukter, hvor der i dag er seks.

Desuden sættes der glas op imellem kioskområdet og butikken.

"Så bliver det hele mere åbent og indbydende", forklarerPeder Bak.

Det bliver ikke kun i de tre afdelinger, der kommer til at ske ændringer.

"Hele butikken flyttes rundt, undtagen kiosk. Vi vil flytte varerne, så der kommer mere sammenhæng. For eksempel placeres kaffe og kager ved siden af hinanden, og øl og vin kommer til at stå ved siden af chips."

Energibesparelser

Ændringerne i SuperBrugsen er ikke kun fysiske. Bestyrelsen og uddeleren vil også minimere energiforbruget. Det bliver i form af ny LED-belysning og nye låger på fryserne. Det bliver i øvrigt låger med indbygget lys.

"Hele ferskvareprofilen bliver højnet."

Et lille område ad gangen

Ombygningen er i gang, og efter planen er alt på plads igen i uge 10 eller 11, det vil sige i starten af eller midt i marts. Peder Bak lover, at man vil gøre det så skånsomt som muligt for kunderne ved at tage et lille område ad gangen.

Publiceret 14 January 2012 09:00