Dronningen breder troen ud til hele folket

Af
Af Søren Peter Hansen

provst i Syddjurs:

Efter 40 år på tronen nyder Dronningen stor respekt for sit kirkelige engagement. Hun har samtidig åbnet for en meget bred og vigtig samtale i landet om troens rolle.
Med sikker sans for, hvad der rører sig i tiden, har Majestæten slået en personlig og inkluderende stil an i forhold til tro og kirke. Også derfor nyder hun efter 40 år på tronen fortsat meget stor opbakning til sit arbejde med afsæt i den evangelisk-lutherske kirke
”Gud bevare jer alle; Gud bevare Danmark”.
Dronningens røst var klar, da hun afsluttede sin seneste nytårstale med en lille overraskelse. Majestæten, der i år fejrer sit jubilæum efter 40 år på tronen, plejer at afslutte sine nytårstaler med ordene: "Gud bevare Danmark”. Hun har en enkelt gang som variation sagt ”Gud i vold” med henvisning til en ældre måde at påkalde sig Guds beskyttelse på for eksempel før en rejse.
Men nu kom så tilføjelsen eller ønsket om, at Gud må bevare os alle. På én gang mere personligt og mere omfattende, end hvad hun plejer at sige ved årsskiftet.
Med sikker sans for, hvad der rører sig i tiden, sendte Majestæten dermed et signal om, at troen rækker ud over nationens og institutionens grænser. Troen er for Dronningen såvel som for de fleste andre et personligt anliggende, der trods det historiske udgangspunkt i den evangelisk-lutherske kirke ikke kan sættes i en snæver bås.
Dronningen har både som udøvende og som iagttager udvist en meget stor interesse for kirkekunst. Hun deltager også langt oftere end gennemsnittet af befolkningen i gudstjenester og andre kirkelige handlinger. I flere interviews har Dronningen allerede fortalt om, at kristendommens dybde og betydning for alvor gik op for hende som en personlig sag, da hun som ganske ung efter sin fars død overtog det store ansvar som landets regent.
Som den eneste person i kongeriget har regenten ifølge Grundloven ikke religionsfrihed, men skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Det er også regenten, der autoriserer de bibeloversættelser og salmebøger, der bruges i folkekirken.
På papiret kunne dette blive en ganske fastlåst affære. Men Margrethe II har på en beundringsværdig facon gjort pligten til en særlig katalysator for hendes egen personlige frihed og mulighed for at udfolde sig. Hun har set formaliteterne som et lærred eller en ramme, som hun skulle male sit helt eget kunstværk inden for.

Det er lykkedes

Dronningens måde at forholde sig til troen og kirken inden for Grundlovens klare rammer kan også sammenlignes med de danske dogmefilm. Her satte nogle faste regler også den kunstneriske kreativitet og evnen til at fortælle ægte og personlige historier så fri, at hele verden kom til at se anerkendende med.
Efter 40 år på tronen står Dronningens kirkelige integritet fuldstændig uantastet. Ved at følge nogle dogmer har hun sprængt dogmernes grænser og åbnet for en meget bred og vigtig samtale i landet om troens rolle.
I interviews på tv og i aviser taler Dronningen i tråd hermed overbevisende og ubesværet om troen og kirken såvel som om fædrelandet og familiens anliggender. Flere undersøgelser har samtidig påvist, at et markant flertal i befolkningen bakker op om, at regenten fortsat skal være symbolsk overhoved for og tæt knyttet til kirken.
Dronningens evne til at brede troen ud til hele folket taler den seneste nytårstale symbolsk sit helt eget sprog om. Troen og alt det med Vorherre er noget, der kan bruges af alle, lyder budskabet. Gud kan, må, skal bevare os alle.
For ingen, selv ikke majestæter, der nyder nationens store opbakning, kan klare alt i livet selv.

Publiceret 14 January 2012 20:36