Jan Preisler undrer sig over, at ingen politikere har lyst til at tage med på turen og opleve nogle af de kæmpevindmøller, der planlægges opført i Hevring Ådal. På billedet står han sammen med en anden nabo på Ørsted Kærvej, Anette Villadsen, som også er bekymret over vindmølleplanerne.

Vindmølletur uden politikere

Hevring Borgerforening fik ingen politikere med ud og kigge på vindmøller

Af
Anette Bonde

Borgerforeningen i Hevring afholdt i december borgermøde om de op til 150 meter høje vindmøller, der er planlagt i Hevring Ådal. For at man kunne få et indtryk af, hvad sådanne kæmpevindmøller egentlig er for en slags naboer, enedes man om at tage ud og kigge nogle af de steder, hvor vindmøllerne allerede er stillet op. Turen finder sted i morgen sted søndag 8. januar.

Kun få tilbagemeldinger

Cirka tredive borgere i Hevring og Ørsted har tilmeldt sig turen. Politikerne i Norddjurs er også blevet inviteret, men ingen af dem har tilmeldt sig. Det undrer Jan Preisler, Ørsted Kærvej, der som én af de nærmeste naboer, følgelig selv er meget optaget af vindmøllerne.

"Alle politikere i Norddjurs Kommune er blevet inviteret hele to gange, og kun meget få meldte tilbage. Der er ikke ret meget borgerbekymring, når de ikke vil tage med ud og se, hvad borgerne er bekymrede for."

Lars Møller (S), formand for kultur- og udviklingsudvalget, vil muligvis foreslå sit udvalg, at man tager ud og oplever nogle af de kæmpevindmøller, der allerede er opført.

Lars Møller (S), formand for kultur- og udviklingsudvalget, vil muligvis foreslå sit udvalg, at man tager ud og oplever nogle af de kæmpevindmøller, der allerede er opført.

Måske senere

Lars Møller (S), formand for kultur og udviklingsudvalget, fortæller, at han ikke havde mulighed for at tage med på turen i søndags. Han vil ikke afvise, at han på et senere tidspunkt vil tage ud og opleve nogle af de høje vindmøller.

"Vi tager borgernes bekymring alvorligt og stiller op, når vi har mulighed for det. Men jeg vil vende i udvalget, om vi senere tager ud og kigger på de store vindmøller. Vi skal alligevel ud på nogle ture og så vil vi se, om det kan passe sig."

null

Publiceret 07 January 2012 09:00