Ugelbølle Friskole håber på en mild vinter

Byggetilladelsen er i hus til opførelsen af den nye skolebygning i Ugelbølle

Af
Af Martin Schultz

Man må håbe, at formanden for Ugelbølle Friskole, teologen Christina Busk, står sig på god fod med vejrguderne.

Det kræver nemlig mildt vintervejr, hvis Ugelbølle Friskole skal holde planerne for opførelsen af sin nye skolebygning på Langkærgrunden i Ugelbølle.

”Entreprenøren har gjort grunden klar, så der kan støbes efter nytår. Derefter skal elementerne rejses i februar med forventet rejsegilde i marts,” fortæller Christina Busk.
De forudsætter dog, at vejret forbliver byggevenligt.

Får hele pakken

Bestyrelsen håber at få bygningen overdraget i juli, så den er klar til skolestart i begyndelsen af august.

”Vi havde første spadestik midt i oktober og har nu fået byggetilladelsen fra kommunen,” siger Christina Busk.

Bestyrelsen for Ugelbølle Friskole kan sætte det samlede byggeprojekt i gang. En kreditvurdering for nylig fik Djurslands Bank til at øge byggekreditten, så friskolen også kan bygge den ønskede bevægelsessal i første hug.

Publiceret 22 December 2011 13:51