Mange børn på Marienhoffskolen havde været på lofter og i kældre for at finde gode gaver til Frelsens Hær, som sørger for, at fordele til andre børn, der ellers ikke ville få en julegave.

Mange børn på Marienhoffskolen havde været på lofter og i kældre for at finde gode gaver til Frelsens Hær, som sørger for, at fordele til andre børn, der ellers ikke ville få en julegave.

Gavmilde børn tænkte på andre børn

Stolte børn fra Marienhoffskolen og Ringvejens Børnehave kunne forleden aflevere næsten 500 gaver til Frelsens Hær

Af
Af Lars Norman Thomsen

Langt fra alle mennesker i Danmark får gaver eller spiser sig mætte juleaften.
Det er blandt andet derfor, Frelsens Hær eksisterer.

Frelsens Hær forsøger at tænde lys i mørket året rundt, og lige nu i juletiden for hjemløse, ensomme, misbrugere, mindrebemidlede, enlige forsørgere eller medlemmer af fattige familier.

Forleden var repræsentanter fra Frelsens Hær på besøg i Ryomgård, først i Ringvejens Børnehave og efterfølgende på Marienhoffskolen.

Begge steder havde mange børn været flittige til at samle gaver ind i stor stil til Frelsens Hær, som nu sørger for, at gaverne bliver uddelt til andre børn i Danmark, der ellers ikke ville få en julegave.

Ryomgård børnene havde været i kælderen, i garagen og på loftet for at finde legetøj i god stand, som de nu er vokset fra, men som andre børn sagtens kan få glæde af.

Næsten 500 gaver fik repræsentanterne fra Frelsens Hær med sig hjem.

Der var spækket med pakker til Frelsens Hær under juletræet i Ringvejens Børnehave.

Der var spækket med pakker til Frelsens Hær under juletræet i Ringvejens Børnehave.

Publiceret 22 December 2011 14:03