Købmand René Povlsen foran Molbordets væg i SuperBest i Rønde.

Købmand René Povlsen foran Molbordets væg i SuperBest i Rønde.

SuperBest købmand i spidsen for Molbordet

Fødevarenetværket Molbordet er nu en forening med købmand René Povlsen fra Rønde som formand

Af
Af Martin Schultz

Det startede som en netværksgruppe i kommunalt regi, men flokken af kokke, købmænd og producenter fra Djursland vil ud over stepperne med deres ambitioner om kvalitetsmad af gode lokale råvarer.

Molbordet har i dag lidt over ti deltagere fordelt på kokke, købmænd og lokale producenter.

De var tirsdag aften samlet på  restaurant Meineche´s i Østergade i Grenaa til en stiftende generalforsamling af foreningen Molbordet.

Kokke og købmænd

Der var enighed om at stifte en forening og forsamlingen valgte købmand Rene Povlsen, SuperBest i Rønde, til foreningens første formand. Han sidder i bestyrelse med kok og meget mere Jakob Vinkler, madhuset Smag i Ebeltoft, og kaffepusheren Kari Baklund, Malabar i Knebel.

Den økologiske torvekone, landmand og gårdbutiksbestyrer Janne Bregnbyge fra Lille Raneladegård i Øer blev suppleant.

Prøv Molbordets julekurv

Nu vil den nye bestyrelse stikke hovederne sammen.

”Vi kommer på banen med mange forskellige aktiviteter, men nu skal vi først lægge vores strategiplan,” siger Molbordets nye formand, René Povlsen.

Netop her i juletiden er Molbordet aktuelle med en julekurv med lokale kvalitetsprodukter fra øl over gedegau til økologisk chokolade. Kurven fås i tre prisklasser fra 300 til 700 kr. og bestilles og pakkes fra dag til dag i SuperBest i Rønde.

Publiceret 01 December 2011 13:07