Svenning Pilgaard kommer stadig et par gange om året og følger AGF, selvom han bor på Mors. Foto: Thomas Thorninger.

Svenning Pilgaard kommer stadig et par gange om året og følger AGF, selvom han bor på Mors. Foto: Thomas Thorninger.

Guldagf'er is still going strong

Trods problemer med at komme på stadion - Svenning Pilgaard holder fast endnu

Af
Thomas Thorninger

Der er ikke mange tilbage fra AGF's storhedstid i 50erne - to styk i år 2011.

Frede Kjeldsen er blevet 85 og driver den dag i dag Aarhus Kunsthandel. Han var dog blevet for syg til at se aftenens kamp.

Svenning Poulsen er den anden spiller derfra - han er lidt yngre og er denne aften eneste repræsentant for Guldholdet fra 1955.

Begge spillede wings på hver sin side af banen. To løbestærke og livskraftige personligheder.

En succesfuld periode er ved at slutte, og minderne kommer nu op til overfladen.

Rutsjetur i bussen

Det er lige ved at koste turen på stadion for Svenning Pilgaard, da han skal med offentlig transport til kampen mod Silkeborg.

Pengene er fundet frem og skal bare i maskinen.

Bussen drejer skarpt i samme sekund, og Svenning rutsjer ned af bussens midtergang.

På ryggen. Lige indtil han rammer bagvæggen i bussen.

Heldigvis er der hjælp at hente, og skaderne er ikke værre, end aftenens kamp ikke skal aflyses.

"Det eneste, jeg tænker, er, nu kommer jeg ikke derud."

Flere tilskuere i gamle dage

Det er nu ikke, fordi kampen i sig selv er noget at skrive hjem om, men lidt af stemningen hænger alligevel fast. Der er lidt over 10.000 tilskuere på NRGi Park denne aften.

"Dengang vi spillede var der ofte 20.000 mennesker på tribunen," husker Svenning Pilgaard.

"En kamp på en hverdag mod AIA samlede så mange mennesker, at porten blev sprængt. Folk myldrede ind. Det var andre tider dengang."

Folk står ikke ligefrem i kø for at se fodbold denne kolde novemberaften. Der er en lidt resigneret stemning på stadion. Graulund er lige blevet skadet, og afløserne er unge og urutinerede.

"Vi mangler en angriber i aften," analyserer Svenning Pilgaard knivskarpt. "Det er bare at håbe, at de skadede kommer tilbage for fuld drøn, så skal holdet nok løfte sig op i den bedre halvdel."

Scorede fra midten af banen

Den kamp - der betød mest for Svenning - var kampen om mesterskabet i 1956 mod AB.

Det var anden gang, de blev mestre, og Svenning tog chancen fra midten og scorede mod datidens landsholdsmålmand - Kaj Jørgensen.

Han rejste sig bagefter op og klappede af Svenning. Det glemmer man ikke lige. Særligt, når det var danmarksmesterskabet, det gjaldt.

Et andet kært minde var den første Europa Cup-kamp. Den skulle spilles i Københavns Idrætspark mod Reims fra Frankrig.

Det var det eneste sted i landet, der var lys, husker Svenning. Men resultatet fortaber sig i tågen.

"Jeg skal vist hjem og kigge i skrapbøgerne," afslutter Svenning.

Heldigvis for ham kommer svigersønnen og samler ham op foran Atletion. Det havde de aftalt på forhånd. Det er nok sidste gang, Svenning tager bussen alene.


Publiceret 01 December 2011 09:00