“Jeg trodser mit handicap, og jeg er meget selvkørende.”
Motion har givet 65-årige John Kræmer et kondital som en 46-årig, og det er stærkt vanedannende.

“Jeg trodser mit handicap, og jeg er meget selvkørende.” Motion har givet 65-årige John Kræmer et kondital som en 46-årig, og det er stærkt vanedannende.

At cykle med et ben

Et hyggeligt og varmt møde med John Kræmer i Hornslet Motionscenter på hans 65 års fødselsdag udvikler sig hurtigt til en snak om livskvalitet, og det at turde tage livtag med livet trods et fysisk handicap

Af
Af Malene Kløve

At klappe med én hånd, eller at cykle med et ben, selv om det synes umuligt, kan det lade sig gøre, hvis viljen er der. Det er John Kræmer fra Hornslet et levende eksempel på. Han træner fast 6 gange om ugen og er nærmest blevet afhængig af sin træning i motionscenteret. John som er lammet i hele sin venstre side, efter fem blodpropper i hjernen fra 2002-2005, er i dag kørestolsbruger, og absolut den meget livsbekræftende af slagsen.

Han mener, at et fysisk handikap ikke behøver være en hindring for et aktivt liv. Samtidig er det positivt smittende på familielivet at forsøge at komme tilbage i kampen og genfinde både fysisk og psykisk balance.

”Jeg har stadig min skønne kone Kirsten, og et kærneforhold til mine døtre og børnebørn efter lammelsen og de kæmpe begrænsninger, men også nye udfordringer og sejre. Det er pudsigt at blive begrænset, og opdage, at man har nogle evner eller andre sider. En ny verden af muligheder som skal prøves af. Måske lidt som blinde, hvor andre sanser bliver skærpet”.

“Jeg har lavet en digtsamling, tegner og maler, det anede jeg ikke tidligere jeg havde evner for i mit lange og spændende arbejdsliv som forsikringsmægler.”

”Nu kommer John, så stiger gennemsnitsalderen med 25 år, joker de unge styrketrænere i Hornslet Motionscenter” og det griner John Kræmer meget af.

Et bens balance

På det fysiske plan, sammenligner John sig selv med en stork, efterhånden som han har fået opbygget en stabil muskelmasse. Den gør ham i stand til at træne både i maskiner og på spinning-cyklerne, blot han er spændt rigtig fast.

”Kombineret med to faste dages træning med fysioterapeut på Rosengården, startede jeg stille og roligt op i Hornslet Motionscenter, det gælder jo om at se mulighederne i stedet for begrænsningerne. De mange dygtige instruktører, blandt andet Lene Grønnemark og Pia Axelsen, har støttet og motiveret mig rigtig meget til spinning-projektet. En dag skulle de andre på holdet prøve kun at cykle med ét ben, de klarede omkring 10 minutter”, griner John.

“Det har været vigtigt at tænke, hvad kan jeg gøre selv, for det kræver vilje at få tilværelsen til at hænge sammen i nye rammer, ligesom det er en forudsætning med familie og venners gode opbakning.”

Foredrag for andre ramte

På grund af sit positive livssyn blev John efter sine mange indlæggelser på Randers Centralsygehus opfordret til, sammen med sin kone Kirsten, at holde foredrag for andre ramte og deres pårørende.

Det skete i samarbejde med overlægen på afdelingen for indlagte med blodpropper.

”Efter svær sygdom er man nødt til at sætte sig opnåelige mål, hjulpet på vej af delmål for at komme videre, og det er lidt af en overvindelse, at skulle ud blandt andre første gang. I dag er jeg igen i stand til, med hjælp at komme omkring i min handikap-liftbus og opleve kulturting og kunstudstillinger. Ligesom jeg ofte kommer af sted for at opleve den skønne danske natur.”

“Et vigtigt råd til alle, husk at tage dig tid til dig selv og dit helbred, egentlig er det jo højtlæsning for dværge, og noget vi godt selv er klar over, men ofte glemmer i en travl hverdag”.

Publiceret 01 December 2011 21:51