Fire intense dage i byernes by

60 ungdomsskoleelever fra Djursland på røgfri efterårsferie i Paris

Af
Af Martin Schultz

Ungdomsskolerne på Djursland har tradition for en tur til Paris i efterårsferien og det var med store forventinger, at 36 unge fra Syddjurs og 24 unge fra Norddjurs satte sig ind i bussen for at køre sydpå.

Meningen med turen er at der skal være kultur- og historieoplevelser i storbyen Paris, men også at dets skal ryste de unge sammen på en sjov social tur.

Et særligt højdepunkt var desuden ifølge distriktsleder Jonna Ravn fra Distrikt Ebeltoft/Rosmus, at de 60 deltagere alle var unge, som ikke røg.

”Det er værd at fremhæve om denne store gruppe, som kommer fra alle hjørner af Syddjurs og Norddjurs kommuner, som ikke rygere, da der ofte er fokus på det modsatte,” siger Jonna Ravn.

Sejltur på Seinen

Programmet indeholdt som højdepunktet for de fleste, der ikke tidligere har været i Paris, en aftentur i Eifeltårnet. Vejret var fint og klart, så det var storslået at se ud over hele byen.

Louvre, det store museum med billederne af Mona Lisa og ”Den sidste Nadver”, Champs-Elysées, som er kendt fra Tour de France, Triumfbuen,  Sacre Coeur, Montmartre pladsen med alle kunstnerne, Notre Dame, Latinerkvarteret og travetur gennem Moulin Rouge kvarteret.

”Der blev travet mange kilometer hver eneste dag, så alle så rigtig meget. Kulturinstitutionerne blev også en formiddag besigtiget fra vandsiden, hvor vi var på sejltur på Seine,” siger Jonna Ravn. Hun fortæller, at de unge også fik lov til at prøve at færdes alene, men altid som minimum to sammen,   

Den sidste dag blev tilbragt i Disneyland, som også var en stor oplevelse.

Publiceret 01 November 2011 16:26