Få timer gør stor nytte

Dansk Flygtningehjælp mangler indsamlere i Norddjurs Kommune

Af
Af Nicole Wolter

Lige nu kæmper Tommy Glindvad, Dansk Flygtningehjælps frivillige koordinator i Grenaa, for at skaffe indsamlere til organisationens landsindsamlingen søndag 13. november.
Han og Dansk Flygtningehjælp har brug for to-tre timer af alle interesseredes tid for at få dækket alle ruterne, der skal vandres igennem med en indsamlingsbøsse.
Det tager kun kort tid at gøre en enorm forskel for flygtninge i verdens brændpunkter, så det er måske nu, sofaen skal af ryggen.

Rent vand til flygtninge

Og der er virkelig noget på spil. Det fortæller Tommy Glindvad.
"Det betyder virkelig noget. En enkelt indsamler betyder for eksempel rent vand til 500 flygtninge i Liberia i en hel måned, et måltid til 1000 mennesker i Mogadishu eller nødhjælpspakker til fire flygtningefamilier i Dadaab Lejren, der er verdens største flygtningelejr," siger han.
Dansk Flygtningehjælp samler ind over hele landet.
Hver indsamler får erfaringsmæssigt i gennemsnit 1000 kroner i indsamlingsbøssen.


Hvordan gør man?

Interesserede kan melde sig som indsamler for Dansk Flygtningehjælp søndag 13. november på telefon 3373 5111 eller på flygtning.dk. Lokalkoordinator i Norddjurs, Tommy Glindvad, kan også kontaktes på telefon 20337 844

Publiceret 01 November 2011 09:00