ÅHIF-træner Jacob Steensgaard kom selv på scoringslisten i opgøret mod Skovbakken.

ÅHIF-træner Jacob Steensgaard kom selv på scoringslisten i opgøret mod Skovbakken.

Seriefodbold:

Aastrup-Hammelev holder stilen i Serie 3

Det unge hold viste flot moral i den svære udekamp mod Skovbakken

Af
Af Lars Norman Thomsen

Aastrup-Hammelev (ÅHIF) var forberedt på på, at Skovbakken ville komme over isen i højt tempo fra kampstart, da de to hold mødtes forleden på Aarhus-klubbens bane.

"De har et meget ungt og talentfuldt hold som er fast besluttet på en hurtig tilbagevenden til Serie 2," fortæller Jacob Steensgaard, den spillende halvdel af trænerduoen i ÅHIF. Den anden halvdel, Kim Busse, nøjes med at agere på sidelinien. 
ÅHIF forsøgte at matche Skovbakken fysisk, men hjemmeholdets hårde boldpres gjorde, at ÅHIF havde meget svært ved at holde fast i bolden.

ÅHIF kom bagud både 1-0 og 2-0 inden pausen. Begge mål var et resultat af to standardsituationer - et hjørnespark som blev headet i mål og et direkte frispark.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Flot start på anden halvleg

"Vi havde også vores chancer, som opstod på kontra, men Frederik Kjærgaard og Mathias Busse manglede den sidste skarphed oppe foran," forklarer Jacob Steensgaard
ÅHIF var nede med 2 - 0 ved pausen, og tillige decimeret til blot ni markspillere fra starten af anden halvleg på grund af to gule kort.

Alligevel kom udeholdet ud fra pausen med fornyet energi, og selvtilliden steg til nye højder, da Mathias Busse ret hurtigt fik reduceret til 2-1 på et flot hovedstødsmål.
Få minutter efter var det så Daniel Brink, der med et kanonhug fra cirka 35 meter bragte balance i regnskabet.
 

Respekt for Skovbakken

Herefter bølgede kampen frem og tilbage med chancer i begge ender, men ti minutter før tid faldt afgørelsen, da ÅHIF med to scoringer ved Jacob Steensgaard og Frederik Kjærgaard gjorde det til 3-2 og 4-2.

"Vi var bestemt ikke uheldige med at vinde. Skovbakken har et supergodt hold, og kampen blev spillet i et utroligt højt tempo, når man tager i betragtning, at vi spiller i Serie 3," noterer Jacob Steensgaard.

"Jeg vil gerne rose drengene for en fantastisk moral og en god vilje specielt i 2. halvleg. Stor respekt for Skovbakken, som jeg er helt sikker på kommer til at spille med om den ene oprykningsplads, der er at spille om."

ÅHIF møder tirsdag aften Rougsø FF hjemme på Hammelev stadion.

Publiceret 30 August 2011 18:14