Unge Gustav Dyppel i perfekt stil. Det unge talent opnåede andenpladser i både single og double ved klubmesterskaberne.

Unge Gustav Dyppel i perfekt stil. Det unge talent opnåede andenpladser i både single og double ved klubmesterskaberne.

Fotogalleri:

Lune Lindblad bedst med fjerbolden

Fin tilslutning til klubmesterskaberne i badminton i IF Midtdjurs

Af
Af Lars Norman Thomsen

Kim Lindblad, med det kølige overblik og den mest økonomiske spillestil, der endnu er set nord for Alperne, hentede to førstepladser ved klubmesterskaberne i badminton i IF Midtdjurs.

Kim Lindblad vandt først den prestigefyldte titel i herresingle i Mesterrækken foran René Uldal, Morten Bang Sørensen og Søren Ask Rasmussen.

Siden blev det også til et klubmesterskab i mixed double i Mesterrækken sammen med Ditte Kjær med Christina Nielsen og Anders Dahlerup på andenpladsen.

I herredouble i Mesterrækken måtte Kim Lindblad sammen med makkeren Henrik Kristiansen nøjes med andenpladsen efter René Uldal og Anders Dahlerup.

Ditte Kjær blev også dobbelt klubmester. I damedouble Mesterrækken blev det til en førsteplads sammen med Helle Charles.

42 voksne deltog i klubmesterskaberne i de tre rækker: Mesterrækken, A-rækken og B-rækken.

Lasse Kindtler var hurtigt ved nettet.

Lasse Kindtler var hurtigt ved nettet.

36 børn dystede

Hos børnene var der også pæn tilslutning til mesterskaberne. 36 børn deltog i de forskellige alderskategorier.

Nogle endnu helt grønne med ketsjeren, andre tydeligvis med flere års erfaring på bagen. Entusiasmen og spillelysten var udtalt hos alle.

Stilen er manden

Stilen er manden

Succes med fællestræning

IF Midtdjurs inviterede forud for sæsonstarten i august 2010 til fællestræning for voksne hver onsdag fra klokken 20 til 22.
”Mød op, så er det en makker til dig,” lød det i invitationen.

Initiativet har været så stor en succes, at IF Midtdjurs fortsætter med det efter sommerferien.

”Det er blevet en stor succes, fordi det åbner mulighed for, at man ikke selv skal ud og finde en afløser, hvis man er forhindret en træningsaften, og så motiverer det de fleste, at de spiller sammen med nye makkere og møder andre ansigter på den anden side af nettet,” forklarer Morten Bang Sørensen, mangeårig aktiv spiller i IF Midtdjurs og koordinator i ungdomsafdelingen.

"Den når jeg vist ikke..."

Altid øjnene på bolden.

Altid øjnene på bolden.

Et godt clear vinder mange badmintonkampe

Et godt clear vinder mange badmintonkampe

Også i badminton gælder det om at møde bolden tidligt.

Også i badminton gælder det om at møde bolden tidligt.

En klon af Barcelonas berømte

En klon af Barcelonas berømte "7'er", David Villa, gjorde sig fint på badmintonbanen.

Ditte Kjær (i midten) vandt både klubmesterskabet i damedouble og mixed double. Damedouble vandt hun sammen med Helle Charles (tv). Badmintonformand Inge Jeppesen (th) havde overblikket ved den bærbare ved klubmesterskaberne.

Vi startede foto-kavalkaden fra klubmesterskaberne med Gustav Dyppel og slutter også med ham i en situation, hvor han bankede et perfekst smash i gulvet på modsatte side af nettet.

Vi startede foto-kavalkaden fra klubmesterskaberne med Gustav Dyppel og slutter også med ham i en situation, hvor han bankede et perfekst smash i gulvet på modsatte side af nettet.

Publiceret 09 April 2011 13:14