Folketingsvalg:

Når 600.000 skoleelever kan se det...

Af Birgitte Nymann, Folketingskandidat for Liberal Alliance Østjylland:

"Den 14-årige Vera Rosenbeck fra Roskilde er valgt til ny formand for Danske Skoleelever, der repræsenterer landets 600.000 skoleelever. Hun er en fornuftig pige, som uden tøven peger på et kæmpe problem: Verdens dyreste folkeskole leverer for lidt og for dårlig undervisning. Antallet af undervisningstimer er for lavt og samtidig er der alt for mange vikartimer. Vikarerne kan ikke levere kvalificeret undervisning og Vera Rosenbech påpeger samtidig, at læreruddannelsen bør opgraderes.

I Liberal Alliance påpeger vi behovet for en styrket læreruddannelse på universitetsniveau og færre administrative opgaver til lærerne, som skal levere mere undervisning og nærvær i klassen end de nuværende 30-40 procent af tidsforbruget. Detailstyring og dokumentationskrav gennem lovgivning giver ikke bedre undervisning, men mindre undervisning. Der skal sættes klare mål og samtidig være frihed til finde hensigtsmæssige løsninger og arbejdsformer."

Publiceret 28 March 2011 23:15