Ørkenens Sønner: Henrik Koefoed, Søren Pilmark, Niels Olsen og Asger Reher.

Ørkenens Sønner: Henrik Koefoed, Søren Pilmark, Niels Olsen og Asger Reher.

Ørkensønner gør stop på Djursland

Djurslændingene kan allerede nu begynde at glæde sig til at grine af Ørkenens Sønner, der kommer til Grenaa næste år

Af
Af Nicole Wolter

Folk kunne under et show måske nok få den tanke, at Ørkenens Sønner går langt, langt over grænsen.
De uvorne ørkensønner kan nemlig chokere selv folk, der ellers ikke er bonerte.
Men de er også et fænomen, der forlængst er blevet landskendt, og hvis tilsyneladende uskyldige, men uartige sceneoptræden er blevet en dyd.
Det er, hvad djurslændingene kan se frem til, for Ørkenens Sønner optræder 25. februar i Grenaa Idrætscenter med det show, som de 14. april har præmiere med i Tivolis Glassal i København.

Varm luft på scenen

Showet hedder 'Varm luft i Canal Grande', og Ørkenens Sønner giver selv en kunnen på deres dobbelttydige tekster i en reklame for deres show:
"Findes der noget smukkere, end når den solbrændte Alfonzo fører sin blankpudsede Gondol frem og tilbage i de snævre kanaler? Gør det igen, hviner kvinderne, inden de alle falder udmattede om under Sukkenes Bro," lyder det (uskyldigt) fra Ørkenens Sønner.

En lummer brise i Italien

Som det fremgår, er Ørkenens Sønner denne gang draget til Italiens skønne Venedig.
Showet er lutter lummer brise, når de kække logebrødre kaster sig ud i, hvad de selv mener er et romantisk møde med hele den italienske sangskat, kærlighed og kanalvand, historiske optrin og bestialske mafioso-metoder.
Besøget i Grenaa er led i en landsdækkende turné.

Publiceret 28 March 2011 10:25