Hanne Agerbo Jacobsen starter babygymnastik hver tirsdag i IF Midtdjurs' klubhus i Ryomgård. Hun var aktiv ved søndagens gymnastikopvisning i Midtdjurshallen, hvor hendes egen baby var med mor på halgulvet.

Hanne Agerbo Jacobsen starter babygymnastik hver tirsdag i IF Midtdjurs' klubhus i Ryomgård. Hun var aktiv ved søndagens gymnastikopvisning i Midtdjurshallen, hvor hendes egen baby var med mor på halgulvet.

Gymnastik for babyer

IF Midtdjurs starter et gymnastikhold for babyer og deres forældre

Af
Af Lars Norman Thomsen

Efter en veloverstået gymnastikopvisning søndag eftermiddag i Midtdjurshallen er gymnastikafdelingen i IF Midtdjurs parate med en række nye aktiviteter i sommerperioden.

Tirsdag 29. marts starter således et hold for babyer og deres forældre under ledelse af den erfarne instruktør Hanne Agerbo Jacobsen.

Det nye hold er for helt små babyer i alderen 0 - 1 år.
"Små børn elsker at bevæge sig og udforske verden omkring sig, og det er heldigvis godt, for det betyder rigtig meget for deres udvikling," siger Hanne Agerbo Jacobsen.

Babyholdet mødes hver tirsdag formiddag klokken 11 og tre kvarter frem i IF Midtdjurs' klubhus.

"Babyerne kommer til sammen med mor eller far at opleve glæden ved leg og bevægelse. Vi skal have hovedet nedad, gynge, trille, sanse, lytte og føle," lover Hanne Agerbo Jacobsen. 

De, der vil vide mere, er velkommen til at kontakte instruktøren, der bor i Ryomgård og selv mor til en baby.

Publiceret 27 March 2011 17:02