Konferencen 'Børn kan' har to oplægsholdere, der nok skal komme med gode inputs.

Konferencen 'Børn kan' har to oplægsholdere, der nok skal komme med gode inputs.

UngNorddjurs skaber stærk tradition

Pædagogisk konference med temaet 'Børn kan' i Grenaa

Af
Af Nicole Wolter

Når Ungnorddjurs 4. marts zoomer ind på pædagogikken på konferencen 'Børn kan', er det med en ambition om at være et innovativt og pædagogisk kraftcenter på Djursland.
Der kommer cirka 150 deltagere fra kommunens institutioner og administration til konferencen i Ungnorddjurs' egne bygninger i Grenaa.
De bliver dermed en del af Ungnorddjurs' nye tradition med at lægge sig i selen for jævnligt at holde konferencer med henblik på vidensdeling, netværksdannelse og tværfaglighed.

Fra et finsk tv-show

Denne gang er oplægsholderne de erfarne og kendte Peter Thybo og Ben Furman.
Peter Thybo er sundhedsinnovator i Sundhedsfremmestaben, Ikast-Brande Kommune, med ansvar for blandt andet nytænkning og implementering og videreudvikling af sundhedsområdet i kommunen.
Han er uddannet som udviklingskonsulent indenfor sundhedsområdet af Kommunernes Landsforening og er prisbelønnet inden for feltet.
Han er ikke bare en flittig brugt underviser og foredragsholder både nationalt og internationalt, men også forfatter til en række lærebøger og talrige fagartikler til ind- og udenlandske fagblade om blandt andet motorik, pædagogik, læring, hjernens funktion og sundhedsfremme. Se peterthybo.dk.
Ben Furman er psykiater, psykoterapeut og produktiv forfatter med eget psykologisk talkshow på finsk tv.
Han er ophavsmand til den nyskabende metode 'Kids Skills' (på dansk: 'Jeg kan'). Se benfurman.com
Unge fra Grenaa Produktionsskoles køkkenlinje sørger for morgenkaffe og frokostbuffet til deltagerne.

Publiceret 01 March 2011 22:00