På billedet ses patient Anne Dorthe Andersen, som bliver guidet af akupunktør Gert Karlson under en TFT-behandling.

På billedet ses patient Anne Dorthe Andersen, som bliver guidet af akupunktør Gert Karlson under en TFT-behandling.

Tap dig i bedre humør

Grenaa Akupunktur Klinik tilbyder nu tankefeltterapi

Af
Af Nicole Wolter

Selvom Gert Karlson åbnede akupunkturklinik i Grenaa for hele 15 år siden, er der stadig plads til forandring.
Et nyt tiltag er tankefelt-terapi, kaldet TFT, som Gert Karlson har været på kursus i.
"Det er et af de bedste kurser, som jeg har deltaget i. Med simple teknikker kan man fjerne uhensigtsmæssige følelser på ganske kort tid", siger Gert Karlson.
Tankefeltterapi er en teknik, hvor behandleren viser, hvordan man selv ved at banke blidt eller "tappe" med to fingre på akupunkturpunkter kan slippe uønskede tanker og tankemønstre.
TFT er en hurtig terapiform til behandling af eksempelvis fobier, angst, depression, skyldfølelse og eksamensskræk.

Har selv prøvet at tappe

Faktisk har Gert Karlson selv haft glæde af teknikken.
"For få år siden skulle jeg medvirke i en direkte tv-udsendelse. For at undgå nervøsitet under udsendelsen, fik jeg en TFT-behandling. Og da prøvede jeg på min egen krop, hvor godt det virker. Jeg formåede, at holde hovedet koldt og fik sagt det, jeg gerne ville", husker Gert Karlson.
TFT repræsenterer helt nye muligheder i klinikken.
"Når tankefeltterapi kombineres med akupunktur ved behandling af psykiske lidelser, så kan jeg opnå bedre resultater end nogensinde tidligere", mener Gert Karlson.

Fakta

Sygeforsikringen Danmark giver som noget helt nyt tilskud til akupunkturbehandling.

Publiceret 31 January 2011 10:53