"Rolig nu venner," formanede Nørre Djurs HKs veteran Lars Jacobsen, da sejren var ved at være i hus.I baggrunden er det ÅHGs Carsten Sander.

Aastrup/Hammelev - Grenaa nedlægger protest

Der blev duelleret flittigt både på og uden for banen under søndagens lokalopgør i Nørre Djurs Hallen

Af
Af Lars Norman Thomsen

Hvad lokalopgøret mellem Nørre Djurs HK og Aastrup/Hammelev - Grenaa (ÅHG) søndag aften i Nørre Djurs Hallen i herrenes 3. division manglede i godt spil, blev opvejet af masser af intensitet og hårde nærkampe.
Efter kampen var sluttet med en 19 - 16 sejr til Nørre Djurs HK, fortsatte de verbale dueller uden for banen i Nørre Djurs Hallen.
I ÅHG-lejren med cheftræner Torben de Place i spidsen var man alt andet end tilfredse med hverken dommerbord eller kampens dommere.
"Skandaløs dommerpræstation og et dommerbord, der bare var for meget," skummede en rasende Torben de Place efter kampen stående midt på halgulvet.
Det råbte han også højlydt til dommerbordets repræsentanter, hvor halspeaker Per Pedersen svarede igen ved at tage mikrofonen og snakke "om dårlige og rigtigt dårligere tabere."
ÅHG har nedlagt protest over dommerbordets ageren under og efter kampen til Dansk Håndbold Forbund.
"Vores protest går ikke på dommerne, men alene på dommerbordets optræden og opførsel," understregede Torben de Place dagen derpå.

Anders

Anders "Misil" Olsens mor, Lene Olsen, fulgte opgøret fra tætteste hold og kommenterede flittigt løjerne på banen.

Tre på banen i slutfasen

ÅHG mener, at dommerbordet ikke var sin opgave voksen i den hektiske slutfase, hvor Mikkel Juhl ved stillingen 17 - 16 til Nørre Djurs blev udvist i to minutter. Den blev senere udlignet af, at Nørre Djurs HK fik Mikkel Eriksen strittet ud.
Ved stillingen 18 - 16 fik ÅHG med få minutters mellemrum smidt først Jacob Sørensen og lidt senere Carsten Sander ud, men ÅHG mente, at dommerbordet klokkede i det ved ikke at give tegn i rette tid til, at Mikkel Juhl kunne komme på banen.
Derfor løb tre forvirrede ÅHG-spillere rundt alene på banen i de sidste minutter, hvor Nørre Djurs HKs spillende træner, Karsten Andersen, scorede det sidste mål til slutstillingen 19 - 16.

ÅHGs Nicolai Blæsild (4) bidrog med to scoringer.

ÅHGs Nicolai Blæsild (4) bidrog med to scoringer.

God ÅHG start

Lokalopgøret blev fløjtet op, medens VM-finalen i fjernsynet mellem Danmark og Frankrig endnu ikke var færdigspillet, og derfor var det forventede antal tilskuere endnu ikke på plads i hallen. De var der til gengæld til den hektiske afslutning.
De to hold startede ud i et højt tempo, og efter godt seks minutter var stillingen 3 : 3.  Alle tre ÅHG scoringer stod der unge Jannek de Place på.
I den efterfølgende fase var det derimod småt med scoringer. Nørre Djurs HKs agrebsspil var hæmmet af ÅHGs skæve 5:1 forsvarsformation med keynanske Bryan Mathews som skygge på enten Mikkel Eriksen eller Anders "Missil" Olsen.
Nørre Djurs HK var uden sine faste playmakere, Henrik Petersen (opereret i hånden) og Henning Poulsen (til VM finale i Sverige), medens ÅHG måtte lade sin influenzaramte spilstyrer Morten Petersen blive hjemme under dynen i Grenaa.
Med gode og tålmodige angrebsopbygninger og fin evne til at veksle spillet var det ÅHG som vandt den næste periode med 5 - 1 - blandt andet på to scoringer af Bryan Mathews.
Det kunne have blevet til mere, hvis ÅHG havde fortsat stilen, men en kombination af gode redninger fra Nørre Djurs målmand Stefan Solberg og for får afsluttere gjorde, at et Nørre Djurs HK hold som spillede uden mål og med i første halvleg fortsat kunne skimte sejren, da de første 30 minutter var overstået, fordi lynhurtige Henrik Elkjær med to scoringer inden pausen fik måltavlen til at vise 6 - 8 i ÅHGs favør.  

Kenyanske Bryan Mathews fungerede fint som fremskudt forsvarer i ÅHGs skæve 5 : 1 forsvarsformation.

Kenyanske Bryan Mathews fungerede fint som fremskudt forsvarer i ÅHGs skæve 5 : 1 forsvarsformation.

Close race

I anden halvleg udvekslede de to mandskaber mål i de første tolv minutter, hvor stillingen var 11- 11, men hjemmeholdets Mikkel Eriksen var begyndt at få hul på bylden, og det blev afgørende i den resterende del af opgøret. Eriksen stod bag scoringerne til både 10 : 11 og 11 : 11.

Samtidig gik Nørre Djurs HKs spillende del af trænerduoen, Karsten Andersen, selv på banen som venstre fløj fra anden halvlegs start, og han havde ikke glemt at husmandsfinte.
På scoringer af Jannek de Place og Mikkel Juhl kom ÅHG foran 13 : 11, da holdkammerat Carsten Sander måtte i straffeboksen.
Martin "Møllen" Jensen reducerede for Nørre Djurs HK til 12 - 13, Nicolai Blæsiild svarede igen med en undertalsscoring til 12- 14, før Mikkel Eriksen og Anders "Missil" Olsen  med hver en scoring konverterede stillingen til 14 - 14 med ti minutter igen.
Jannek de Place bragte ÅHG foran både 15 : 14 og 16 : 15, før Kasper Koust Jespersen og Mikkel Eriksen hos bragte hjemmeholdet tilbage på sejrskurs 17 : 16.
Det var kun anden gang i kampen, at Nørre Djurs HK var foran. Første gang var ved stillingen 3 : 2.
Slutminutterne er beskrevet i indledningen til denne artikel, og faktum er, at Nørre Djurs HK står som vindere af opgøret med 19 : 16.
 

ÅHGs Mikkel Due havde flere afslutninger fra fløjen, men enten parrerede træværket eller også nulstillede Nørre Djurs HK keeper Stefan Solberg den unge fløj.

ÅHGs Mikkel Due havde flere afslutninger fra fløjen, men enten parrerede træværket eller også nulstillede Nørre Djurs HK keeper Stefan Solberg den unge fløj.

For få der scorer

Set over kampen som helhed blev det afgørende for udfaldet, at Nørre Djurs HK generelt har en større bredde i angrebsspillet.

Hos ÅHG var det, som kampen skred frem, alt for ofte overladt til Jannek De Place (seks scoringer) og Mikkel Juhl (fem scoringer) at søge afslutningerne.

ÅHGs unge fløje, Nicolai Blæsild (to scoringer) og Mikkel Due (ingen scoringer) bidrog med for få indslag. ÅHGs andet udenlandske islæt, Todi, scorede et fremragende mål til 7 : 9, da han flot kom ind over midten fra sin position på højre fløj.

Desværre måtte de Place pille ham ud ret hurtigt igen, fordi han forsvarsmæssigt var helt rundt på gulvet i forhold til Nørre Djurs HKs spillende træner Karsten Andersen, der to gang tørrede ham med simple husmandsfinter.
Keynanske Bryan Mathews er et fysisk pragteksemplar, men han er alt for let at kue, når han bliver tacklet hårdt et par gange.
Hos Nørre Djurs HK scorede Henrik Elkjær og Mikkel Eriksen hver fem gange, Anders "Missil" Olsen scorede fire mål, Kasper Koust Jespersen to mål, Martin "Møllen" Jensen, Lars Jacobsen og Karsten Andersen hver et mål.
Hjemmeholdets keeper Stefan Solberg var sammen med Mikkel Eriksen de afgørende skikkelser i anden halvleg.
 

Nørre Djurs HKs spillende træner Karsten Andersen bidrog med flere gode aktioner i anden halvleg.

Nørre Djurs HKs spillende træner Karsten Andersen bidrog med flere gode aktioner i anden halvleg.

ÅHGs Jannek de Place startede med tre scoringer, men blev senere hæmmet af, at for få af holdkammeraterne formåede at bidrage med afgørende aktioner i angrebsspillet.

ÅHGs Jannek de Place startede med tre scoringer, men blev senere hæmmet af, at for få af holdkammeraterne formåede at bidrage med afgørende aktioner i angrebsspillet.

Publiceret 31 January 2011 16:49