Søndermark kalder Jesper Jepsens sig, når han er ude med guitaren. Det fulde navn er Jesper Lars Søndermark Jepsen, og han dukkede op til nytårsappel i Hornslet lørdag. Bliver han fit for fight til sæsonen kan det sagtens resultere i tyve mål til HIF.

Søndermark kalder Jesper Jepsens sig, når han er ude med guitaren. Det fulde navn er Jesper Lars Søndermark Jepsen, og han dukkede op til nytårsappel i Hornslet lørdag. Bliver han fit for fight til sæsonen kan det sagtens resultere i tyve mål til HIF.

Ægte goalgetter tilbage i Hornslet IF

Jesper Jepsen dukkede op sammen med andre nye spillere til lørdagens træningsstart

Af
Af Lars Norman Thomsen

Trænerduoen Martin Winter og Thomas Gerberg kunne byde velkommen til 20 omklædte spillere ved lørdagens nytårsappel i Hornslet IF.

"Et meget fint fremmøde, når der samtidigt var ti afbud," siger en tilfreds Martin Winter
Blandt det 20 fremmødte var fire nye: Kåre Sørensen, Kasper Jensen og Jonas Vinter, alle med en fortid i IF Ådalen samt målfarlige Jesper Jepsen, der de seneste tre år har spillet i Kolind-Perstrup IF og tegnet sig for 20-25 mål pr. sæson.
Desuden har også  Morten Johansen, tidligere Mørke IF, og Thomas Hansen, tidligere Hornslet IF + CIF, givet tilsagn om at dukke op.

"Seks  nye spillere til klubben er helt fantastisk – det giver en større bredde på holdet og mere konkurrence om pladserne, og det gør helt naturligt både vores førstehold og andethold stærkere," siger Martin Winther, der kender de nye spillere særdeles godt.

"Specielt Kåre Sørensen som jeg både har spillet med og siden hen har trænet i Ådalen forventer jeg mig rigtig meget af. Han er enhver træners drøm med sit gåpåmod og sin utrolige vilje. Det er en mand du altid kan regne hundrede procent med både til træning og kamp," roser Winter.

"Alle, der følger lidt med i fodbold på Djursland, ved også,  at Jesper Jepsen altid er garanti for mål. Jeg ser med spænding frem til at afprøve Jesper sammen med Pelle Pilgaard i front – det er i hvert fald to mand med mål i støvlerne," kostaterer Winter.

Eneste afgang er Nikolaj Knudsen der skal på udenlandsrejse i foråret. Han forventes tilbage for fuld styrke, når der tages hul på efteråret.
Friske billeder fra appellen følger senere.

Jepsens overovejelser

Da Lokalavisen talte med Jesper Jepsen forud for appellen, var han endnu ikke begyndt at tænke på fodbold.
Jepsen, der bor i Aarhus, men arbejder i SuperBest Hornslet, døjer ofte med en dårlig ryg som særligt det sidste halvår gjorde knuder og forhindrede ham i at træne igennem i tiden i Kolind-Perstrup.
"Det kan være jeg dukker op til appel i Hornslet eller finder en klub i Aarhus. Turene frem og tilbage til Kolind vil jeg ikke bruge tid på længere, men jeg har haft min bedste fodboldtid i Kolind, hvor vi rykkede fra Serie 4 til Serie 2, og jeg fandt gnisten til at spille og træne seriøst igen," siger den målfarlige spiller, der sammen med konen Maria venter barn nummer to til efteråret.
Musikken fylder også fortsat meget i dagligdagen, og det bliver jævnligt til en koncert i selskab med guitaren.

Publiceret 30 January 2011 09:05