Rautgundis Halbsgut og hendes mand, Lothar, er faldet godt til i Vivild med gode venner, et dejligt hus på hovedgaden i Vivild og arbejde til begge ægtefæller.

Rautgundis Halbsgut og hendes mand, Lothar, er faldet godt til i Vivild med gode venner, et dejligt hus på hovedgaden i Vivild og arbejde til begge ægtefæller.

Vivilds tyske frisør fylder ét år

Rautgundis Halbsguths salon 'Din frisør' i Vivild har snart 1 års-jubilæum

Af
Af Nicole Wolter

'Din frisør' på Langgade i Vivild kan snart fejre 1 års-jubilæum.
Det er indehaveren, tyske Rautgundis Halbsgut, rigtig glad for.
"Det betyder rigtigt meget for mig, at jeg har et job. Jeg kan ikke holde ud ikke at have arbejde. De første tre måneder i Danmark havde jeg ikke job, ligesom jeg ikke var begyndt på spogskole. Jeg er ikke en husfrue", siger Rautgundis Halbsgut.
Hun griner og sender et blik afsted, der viser, at hun har masser af selvironi, og at hun skal have noget at rive i for at trives.
Egentlig er det unfair at citere Rautgundis Halbsgut for denne lille sproglige unøjagtighed med 'husfruen', men det tilgiver hun sikkert - hun er nemlig blevet rigtig god til dansk.

Taler med kunder på dansk

Men det er også nødvendigt. I en frisørsalon snakker man, og Rautgundis Halbsgut vil gerne snakke med sine kunder.
"Jeg går i sprogskole to gange om ugen. Det har jeg gjort siden 2009. Mine kunder siger, at mit danske er blevet bedre. Jeg kan snakke med dem om, hvad der sker i Vivild, hvad der sker i deres liv og om for eksempel kronprinseparret, der har fået tvillinger", siger hun og smiler.

Åbner snart flere dage

Rautgundis Halbsgut afslutter sprogskole til sommer, og det betyder, at hun har mulighed for at åbne salonen fire-fem dage om ugen i stedet for to dage, som det er tilfældet i dag.
Hun åbner også salonen efter forudgående aftale, og det vil hun også gøre fremover.
Hertil kommer, at hun fra jubilæet begynder at give sine stamkunder rabat på en klipning, når de er blevet klippet hos hende et vist antal gange.

"Mine kunder siger, at mit danske er blevet bedre. Jeg kan snakke med dem om, hvad der sker i Vivild, hvad der sker i deres liv og om for eksempel kronprinseparret, der har fået tvillinger"


Publiceret 29 January 2011 22:33