Leif Lahn Jensen er valgt i Djurskredsen og stiller også op til næste folketingsvalg. Foto: Henrik Sørensen

Leif Lahn Jensen er valgt i Djurskredsen og stiller også op til næste folketingsvalg. Foto: Henrik Sørensen

Folkeskolen set med socialdemokratiske øjne

Folketingsmedlem Leif Lahn (S) giver indspil til folkeskoledebatten

Af
Anette Bonde

Folketingsmedlem Leif Lahn (S) kommenterer skoleleder på Hornslet Skole Bitter Rasmussens synspunkter om folkeskolen.

I en artikel for et par uger siden pegede Bitter Rasmussen blandt andet på, at ministeriets krav til folkeskolen ikke koordineres, men følger en zig-zag kurs, og at der i høj grad er brug for at finde en overordnet linje. Hun mener også, at sprogtonen om folkeskolen er for negativ, og det påvirker særlig de ikke så bogligt stærke elevers selvtillid og gå-på-mod. Endelig mener hun, at de musisk-kreative fag bør opprioriteres, at alle fag skal bedømmes på samme vis, og at der skal være flere timer til undervisning.
Leif Lahns svar gengives herunder:

Zig-zag krav

Jeg er helt enig i, at vi politikere skal lære at give skolerne og alle andre institutioner mere ro, til at undervise og få de ting ind som vi har besluttet. Så den beskyldning er faktisk meget fair.

Den er bare meget svær at styre, fordi folkeskolen nemlig er så vigtig en faktor, både lokalt, men også landspolitisk, at alle gerne vil mene noget om den. Den er også så vigtig en faktor for hele samfundet, da det er den der skal bygge vores børn op til nogle faglig dygtige, sociale og kreative unge mennesker. Derfor er der brug for at man løbende diskuterer den og at den hele tiden er nødt til at omstille sig.

Find den overordnede kurs:

Jeg mener bestemt, vi har brug for en værdidebat. For jeg mener ikke denne regering har flyttet skolen overhovedet, de har sådan set bare lappet nogle huller, og ladet enten skolerne eller kommunerne betale regningen.

Vi kunne i Socialdemokratiet godt tænke os en stor debat omkring fremtidens folkeskole.

Skal vi fokusere mere på en skole, hvor man i de små klasser sammensmelter skolen og fritiden, så man arbejder mere kreativt, får motion og leger i skolen. Vi mener ja.

Skal vi lave en skole, hvor man bedre kan fange alle børnene, ved at indrette skolen efter børnenes behov og ikke nødvendigvis systemets behov, Igen siger vi ja.

Derfor har vi sat 2 mia. kroner af i vores udspil, hvor vi netop kan drøfte disse ting og vil modsat regeringen, putte ekstra penge i folkeskolen.

Tænk over hvad I siger

Vi må aldrig tage modet fra unge mennesker, hverken dem som har det svært bogligt, og heller ikke dem som er meget dygtige.

Derfor skal vi indrette et system hvor vi kan rumme dem alle. Jeg kan jo rigtig godt lide den model, hvor man underviser efter den måde barnet bedst kan lære på. Nogle skal sidde stille, og andre kan godt lære mens der er larm eller måske endda, mens de ligger ned eller hopper.

I vores udspil, 13 års uddannelse til alle, er der lagt op til en model, hvor alle vil komme igennem et uddannelses forløb, både boglige uddannelser og håndværksuddannelser. Hvor vi netop fokuserer på de unge, som ikke er bogligt stærke og giver dem en selvtillid, så de kan mærke at de faktisk er dygtige nok.
Her kan vi også bruge de kreative/musiske fag.

Løft musisk/kreative fag

Jeg har om nogen i folketinget forsøgt at løfte det kreative i folkeskolen. Jeg fik fremsat et beslutningsforslag i folketinget, hvor vi ville give 10 skoler fri leg inden for dette område, for netop at kunne se hvor meget disse fag betyder for børns udvikling. I forslaget var der også sat penge af til et videnscenter, hvor man kunne forske i området og samle alle resultaterne sammen, og sende disse informationer ud til skolerne. Dette forslag blev desværre nedstemt af regeringen.

Hvis vi ikke udvikler vores unge til at være kreative, innovative, og unge stærke mennesker som er klar til at erobre verden, så vil dette lille land altså få det svært i fremtiden.

Jeg tror at en af nøglerne til et samfund i udvikling, vil være at styrke de kreative/musiske fag, især overfor de unge mennesker, som måske ikke er bogligt stærke.

Lige status for alle fag

Ingen fag må komme foran andre ellers ses som mere vigtige, derfor snakker vi også en del om karakterer i forligskredsen i disse dage.

Jeg syntes det er godt med karakter systemet, så eleverne kan se, hvor godt det går med dem, og prøve at gå efter et bedre resultat, samtidig med at vi har testene til et redskab for lærerne og eleverne.

Socialdemokratiet så gerne en genindførelse af gruppeeksamen, og syntes bestemt, det er en spændende tanke at give karakter i flere fag.

Mere undervisning

Skolerne har fået færre ressourcer, mens vi har haft denne regering, ca. 3000 kroner mindre pr. årselev. Dette har selvfølgelig haft konsekvenser på kvaliteteten, hvor man kan se at hele 95 kommuner, ikke har kunnet holde minimumstimetallet. Nu foreslår regeringen at slette minimumstimetallet, og det er vi selvfølgelig imod, da vi synes det er godt at stille et minimumskrav til, hvad vores børn skal lære. Vi synes ikke, det er en løsning bare at fjerne problemet, men vi vil hellere løse det.

Vi vil tilføre flere midler og sørge for at skolerne igen kan give flere timer, og få flere ressourcer til at tænke nyt. Derfor har vi også et ønske om en helhedsskole for de små klasser, så vi netop kan få mere kreativitet, motion og andet ind i undervisningen.

null

Publiceret 25 January 2011 03:00