Mårten Breum tager alligevel ikke orlov fra byrådsarbejdet.

Mårten Breum tager alligevel ikke orlov fra byrådsarbejdet.

SF-medlem aflyser time-out fra Syddjurs Byråd

Mårten Breum har trukket sin anmodning om orlov fra byrådsarbejdet tilbage

Af
Af Lars Norman Thomsen

SF skifter alligevel ikke ud i startopstillingen i byrådsgruppen, som det ellers var planen tidligere på måneden.
Mårten Breum har trukket sin anmodning om orlov tilbage på grund af en gigtlidelse, og det betyder, at reserven, førstesuppleanten Jens Rasmussen, alligevel ikke får byrådsdebut i denne omgang.
"Jeg har fået så meget styr på gigtlidelsen - som viser sig at være umiddelbart ufarlig og ikke kræver behandling nu - så  der er kun et par undersøgelser tilbage, så jeg synes, det er vigtigt, at jeg ikke afbryder mit byrådsarbejde midt i det hele," siger Mårten Breum.
 

Drop vindmøllerne

Mårten Breum, der sidder med i Udvalget for Natur, Teknik og Miljø, er netop gået i brechen for at forhindre, at de tre planlagte vindmølleprojekter i Skiffard, Kærende og ved Skaføgaard bliver til noget.
Derfor er han er han glad for, han fortsat får lejlighed til at være med på tætteste hold af den politiske proces.

"Sagen med vindmøllerne i vores skønne bakkelandskaber, som efter min mening bør stoppes med det samme, - så vi kan skabe en samlet plan for Djurslands omlægning til energi-halvø hvori indgår havvindmølleparker, solenergi og biogasanlæg og så videre samt mulighederne for, at Kolindsund- diskussionen går ind i sin anden fase, hvor vi skal undersøge, hvilke konsekvenser gendannelsen af søen, vil have for os på Djursland - gør, at mit arbejde i såvel byrådet som teknisk udvalg er vigtigt nu,"  siger Breum.
Han vil genoptage sit politiske arbejde i et lidt mindre gear en tidligere:

"Det bliver ikke med det samme høje gear som før jul. Men jeg vil være med til at skabe disse ting. De betyder meget for mig og jeg ved at de betyder meget for de djurslændinge, som har stemt på SF og gerne vil have en grøn fremtid med udvikling og Jyllands største sø, omgivet af dejlig natur på vores halvø. Det ansvar føler jeg, vejer så tungt, at jeg ikke finder det på sin plads at tage orlov nu. Der er simpelthen ingen grund til det."

Publiceret 21 January 2011 18:46