Åstrup/Hammelevs damer havde en nem dag på konoret mod Horsens, der helt uhørt på divisionsplan kun kunne mønstre seks spillere.

Åstrup/Hammelevs damer havde en nem dag på konoret mod Horsens, der helt uhørt på divisionsplan kun kunne mønstre seks spillere.

Håndbold - 3. division:

Udehold spillede hel kamp i undertal

Sikker sejr på 31-21 til Åstrup/Hammelev over Horsens i damernes 3. division

Af
Af Martin Schultz

Noget må være gået helt galt, da spillerne fra Horsens' damehold søndag tog afsted til divisionskamp mod Åstrup/Hammelev.

Som bekendt er der syv spillere på et håndboldhold, men Horsens stillede med kun seks mand i Åstruphallen. Holdet spillede således med en spiller i undertal i hele kampen og havde ikke mulighed for at skifte ud undervejs.

"Det blev en mærkelig håndboldkamp. Det blev for let og mine spillere havde svært ved at præstere under de forhold. Alle mand spillede 10-15 procent under deres sædvanlige niveau," fortæller Åstrup/Hammelevs træner Erik Flak.

Til gengæld fik holdet en storsejr på 31-21 og kunne notere den anden sejr inden for fem dage.
Tirsdag aften vandt Åstrup/Hammelev lokalopgøret over Rougsø KFUM med 28-24 og fik dermed en fin start på forårsssæsonen.

Holdt koncentrationen hele kampen

Åstrup/Hammelev kom hurtigt foran og med 8-4 og 11-8 inden holdet kunne gå til pausen med en føring på 17-10.

"Opgaven bestod i at bevare koncentrationen og det lykkedes. Vi øgede føringen gennem hele kampen," siger Erik Flak, som kan glæde sig over en skadesfri trup og alle piger klar på både første- og andetholdet.

Der bliver formentlig mere spænding søndag eftermiddag, når Viby kommer på besøg i Åstruphallen.
"Det er en ekstrem vigtig kamp. Viby har ligget sidst, men har fået nogle skadede spillere klar igen og har vundet de sidste to kampe."

Julie Skjold blev topscorer med syv mål, Annesofie Sørensen scorede seks, Sisse Poulsen fem, Line Kromand fire, Julie Jakobsen og Sascha Eriksen hver tre, Nicole Sørensen to og Celine Poulsen og Mette Jakobsen hver et mål.

Publiceret 18 January 2011 18:33