Tyve omklædte Auning spillere var kun ude at snuse til duften af januar et kort øjeblik, før træningen blev flyttet indendørs i hallen.

Tyve omklædte Auning spillere var kun ude at snuse til duften af januar et kort øjeblik, før træningen blev flyttet indendørs i hallen.

Seriefodbold:

Aunings gamle garde skal trække læsset

Det gælder oprykning til Danmarksserien, når Auning tager hul på forårets kampe i Jyllandsserien

Af
Af Lars Norman Thomsen

Aunings træningsbaner er i øjeblikket mere egnet til vandpolo end poleret fodboldspil, og derfor måtte seniortruppen flytte lørdagens nytårsappel indendørs i hallen.
Nytårsappellen var første træningspas for klubbens nye førsteholdstræner Ingi Thordarson, Pindstrup, der får Ole Laursen som assistent. En rolle Laursen også varetog i sidste sæson.
Ingi Thordarson præsenterede spillerne for et opstartsprogram, der indebærer tre ugentlige træningspas: tirsdag, torsdag og fredag. Thordarson forventer, at spillerne stempler ind mindst to gange pr. uge.

Træningen kommer til at bestå af fem kilometer løb, spinning, indendørs fodbold og individuel styrketræning.
 
 

Friis var der ikke

Jeppe Friis, spillende træner i Auning IF de seneste sæsoner, dukkede ikke op til nytårsappellen, og dermed ligger det i kortene, at han tager en tørn i Vivild i denne sæson.
Nikolaj Hornbæk, der er gammel Auning spiller, men senest har prøvet lykken i Vivild, deltog i appellen, men ifølge Lokalavisens oplysninger er det ikke sikkert, at han vender tilbage til Auning.
Kristian Johnsen starter senere op end de øvrige. Han er ude i cirka seks uger efter at være blevet opereret i lilletåen.
Det bliver den gamle garde af spillere, der skal trække læsset i en spændende forårssæson. Auning er med i en stærk besat 8-holdspulje i Jyllandsserien-1, hvor der udelukkende spilles om oprykning til Danmarksserien.

Publiceret 17 January 2011 23:07