Landmændene forlader traktoren for en stund 26. januar for i fælles flok at diskutere holdninger til Regeringens forslag til en Vand- & Naturplan

Landmændene forlader traktoren for en stund 26. januar for i fælles flok at diskutere holdninger til Regeringens forslag til en Vand- & Naturplan

Landmænd samler stemmen

Regeringens Vand- & Naturplaner skal i offentlig høring, og derfor samles landmænd over hele landet

Af
Af Andreas Bo Jensen

Indtil 6. april 2011 er ordet frit blandt landmændene i Danmark. Regeringen har udsendt et forslag til en Vand- & Naturplan, som blandt andet skal presse det danske landbrug til at nedsætte kvælstofudvaskningen.

Derfor samles otte landboorganisationer i det mid- og østjyske under samme fane, DLMØ, og holder en række møder i januar. Djurslands Landboforening afholder således debatmøde 26. januar klokken 19.00 i Ørum Aktivcenter.

Fælles høringssvar

Ved debatmødet deltager kommunerepræsentanter, landbrugskonsulenter og landmændene selv for at diskutere det høringssvar, der skal sendes til regeringen inden fristens udløb i april.

En del af de svar, landmændene skal give, omhandler regeringens krav om, at dansk landbrug skal nedsætte kvælstofudvaskningen med 19.000 tons inden 2015.

Kvælstofudvaskning sker især i efterår og vinter, når overskudsnedbør trænger ned gennem jorden og skyller nitrater ud af jorden og ned i grundvandet. Hvis der overgødes i landbruget vil dette øge kvælstofudvaskningen.
 

Publiceret 16 January 2011 11:15