Arkikon rykker længere mod øst og vil fortsæt kunne høre havets rislen, når det ny domicil ved Fornæs Fyr står indrettet og klart til maj.

Arkikon rykker længere mod øst og vil fortsæt kunne høre havets rislen, når det ny domicil ved Fornæs Fyr står indrettet og klart til maj.

Arkitektfirma tager spidsen på Djursland

En betydelig vækst i medarbejderflokken tvinger Arkikon væk fra Grenaa Havn og ud til lidt fjernere horisonter

Af
Af Lars Norman Thomsen

Djurslands kombinerede arkiktekt- og ingeniørvirksomhed, Arkikon, rykker mod øst. Det nye domicil bliver intet mindre Fornæs Fyr på den yderste spids af Djursland.

Her får virksomheden for ny luft under vingerne og næsten dobbelt så meget plads at boltre sig på: 380 kvadratmeter på to lige store planer.

"Vi indretter lokalerne, så de passer perfekt til vore behov. Da de fleste løsninger udspringer i et samspil, har vi prioriteret fleksible mødelokaler højt. Men der bliver f.eks. også plads til hvile/legerum," siger partner og designchef Thomas Enevold.

Både fysisk og mentalt markerer flytningen i maj måned endnu et udviklingstrin for vækst-virksomheden.

For trangt på havnen

Det sidste år har Arkion ekspanderet på en måde, der har gjort, at virksomheden i fysisk forstand er vokset ud af Grenaa Havn. Ekspansionen har betydet flere medarbejdere, og det kræver plads. Den er der ikke i de nuværende lokaler.

"Strategien er at få mulighed for at videreudvikle de kompetencer, som vi er kendt for. Vi leverer primært helhedsløsninger,” forklarer Thomas Enevold.
"Det kræver en lang række specialkompetencer i huset – og dermed et rimeligt stort hold medarbejdere, der skal kunne fungere dynamisk under samme tag."

Fornæs Fyrer placeret i nærheden af Jyllands østligste punkt ved Fornæs, 6 km nordøst for Grenå. Fyrtårnet er i sin fulde højde 27 meter, mens flammehøjden er 32 meter over havets overflade. Fyret blev bygget i 1839 efter tegninger af Georg Holgreen med et tårn, som var sammenbygget med fyrmesterboligen. Tårnet var forsynet med et roterende spejlapparat. 1892 opførtes det nuværende fyrtårn af granit Fornæs fyr blev bygget på et tre meter dybt betonfundament med en diameter på 8,8 meter, på et fast kalklag. På fundamentet er der opført halv meter høj sokkel af tilhuggede sten med skrå kant, og igen oven på denne er det 22 meter høje tårn opført af groft tilhuggede granitsten. Trappen inde i tårnet består af 84 fint tilhuggede granitsten, hvis ene ende er indstøbt i tårnets ydermur. 1976-77 blev der ved siden af fyret opført en vagt- og overvågningscentral på i alt 365 m² i 2 etager. Fra denne central styrede man en lang række automatiserede og ubemandede fyr. 1. jan. 2000 blev overvågningscentralen nedlagt og kontrollen overført til København.

Publiceret 16 January 2011 14:47